United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ligeoverfor Danselokalet, foran hvilket Droskekuskene holdt en Art Æresvagt, drivende op ad Nabohusene, straalte en HalvtredsØre-Butik i fuld Belysning midt i den mørke Husrække. Ser I, ser I, raabte Adolf: Begyndelsen til »Nathandelen«. Indefra Lokalet hørte de allerede Valsen og Dansetrinene. De fik en Loge, men Berg blev staaende paa Balkonen over Hovedindgangen og saa' paa Salen.
Arm i Arm med Blom, stortalende og rødkindet: De maatte i »National« i Aften, sagde han, alle i »National«, i Aften der var Debut i Aften ... Adolf havde en høj, støjende Stemme og store Bevægelser, mens han blev ved at snakke om National, og om at han inviterede Selskabet til »Victoria«.... -Men hvordan gik det? hvordan gik det? sagde Berg halvhøjt og tog ham i Armen.
Da hørtes pludselig Dronningens Klokkespand paa Vejen, og Lægernes Kuske vendte Vognene med et Ryk: Prinsessen hilste glad, med sine store Øjne Hornblæserdrengenes Signaler lød muntert fra Volden og Skibene drog forbi paa det solbestraalte Vand som en Flotille til Revue, til de røde Livréer forsvandt mellem Træerne. -Naa, men min Droske, sagde Adolf.
Før de tænkte paa det, var de paa Kongens Nytorv, og Berg vilde endelig hjem. -Aa nu kunde han ogsaa gaa det Stykke, sagde Adolf og tog hans Arm. De kom forbi en Plakattavle og blev et Øjeblik staaende: -Hm, sagde Berg og sukkede uden at vide det her gik vi ogsaa den Gang efter »Prinsessen af Bagdad«. -Ja, sagde Adolf.
-Naar Sæsonen først kommer rigtig i Flor, sagde Frøken Hansen. -Ja naar den bare kommer i Flor, sagde den gamle Frue, og der blev Tavshed, til hun gik. Lidt efter kom Berg for at spørge efter Adolf. Han var allerede gaaet ud paa Victoria, sagde Frøken Hansen; straks imorges gik han.
Og da de andre stadig lo, sagde han ligesom undskyldende i en bekymret Tone: -Men der er ingen »Træk« mer, Hr. Direktør. -N-ej, sagde Berg. Adolf kom slet ikke ud af sin høje, kighostelignende Latter: Jespersen maatte have et Glas, sagde han, Jespersen fortjente et Glas. Men Hr.
-Ja de er ganske gode, Mo'er, sagde Adolf junior. -Den unge Herre siger, vi har været heldige idag, Marie, sagde Fru Adolf til den gamle Pige, der tog Tallerkenerne ud helt nervøs af Glæde. Da de var færdige med at spise, drak de Kaffen i Dagligstuen, før Konstantin og Herluf gik igen. Gamle Fru Adolf stod og saa' til i Gangen, mens de tog Overfrakkerne paa.
Nede paa Gaden blev Adolf munter paany, talte om Sommerfelttoget og om sin Idé at danne et Koncertbureau: -Skilt ud fra os, sagde han; som kunde tage alting med uden at genere os Trawlfiskeri gennem Provinserne. -Spenner var god til det, sagde han. Berg svarede ikke. Da de havde gaaet noget Berg fulgte Adolf uden at tænke derover sagde Adolf: -Tingen er, Terrænet er dog lille. -Ja, sagde Berg.
Straks efter Morgentheen gik Konstantin, og de to gamle blev alene i Stuerne, der var blevet saa underlig ubeboede og forladte at se til som var »Herskabet« forrejst, saa stille var der, mens de to gamle sad modløse, hver i sin Krog. -Aa ja, aa ja, sukkede gamle Adolf halvsagte mellemstunder. -Gaar du i Forretningen, Adolf? sagde hun.
Herluf følte sig kun som bedøvet og saa ganske uskikket til at tænke, mens han, idet han gik ned mod Østergade, vendte sig mekanisk Gang paa Gang for at stirre forbavset tilbage paa lille Fru Sterns forandrede Ansigt. Paa Østergade kom Adolf imod ham.
Dagens Ord