United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst standsede han foran Chatollet, aabnede det og stod noget lænet til Klappen, lukkede den inderste Skuffe op og tog et Billede frem. Han holdt det hen under Lampen og saá længe paa det ... Om Morgenen, da Bernhard Hoffs Værtinde kom ind, sad han med Lampen tændt og skrev ved sit Bord. "Men Gud bevar'es, Hr. Hoff, har De nu ikke været i Seng igen inat?" sagde hun.
Carruthers Ansigt blev igen haardt, og jeg rejste mig for at sige Godnat. "Lov mig, at De vil komme ned og give mig Kaffe i Morgen tidlig," sagde han, idet han aabnede Døren for mig. " Qui vivra, verra ," svarede jeg og gik ud i Vestibulen. Han fulgte med og blev staaende, medens jeg gik op ad Trappen. "Godnat," sagde jeg sagte, da jeg kom helt op, og jeg lo lidt jeg véd ikke hvorfor.
Ellen aabnede Øinene, og mens hun trykkede Hænderne mod sine brændende Tindinger, sagde hun igen: -Kom Felix lad os gaa. Schønaich reiste sig ikke. Sé, sagde han. Pludselig gled et rødligt Skær af mange Fakler hen over den hvide Bygnings Mure. Nu kommer Toget. Ellen gik frem. Hun stirrede paa det store Tog, som langsomt gik langs Terrassernes Hæk. Soldater i hvide Lagener rundt om en Baare.
"God Morgen," William lettede sig i Chaiselonguen. "Aa, jeg laa og døsede lidt." "Jeg ser det ... Om det just er sundt at ligge og døse i saadan en Hundekulde." Hoff gik henimod Kakkelovnen. "Lægger Du ikke i Kakkelovnen?" spurgte han. "Der er vist ingen Kul," sagde William ligegyldigt. Hoff aabnede Kassen. "Nej" "Nej, Værtinden sagde det før. Du maa beholde Overfrakken paa"
Hele hans Trylle-Maskineri bestod af en Kurv, med et Aflukke i, og han aabnede, i Modsætning til alle sine Kolleger, slet ikke Munden. En stum Troldmand var en saadan Sjældenhed i Kazonnde, at han i de Indfødtes Øjne alene af den Grund maatte blive ufejlbarlig.
En Række Noveller, og navnlig forskjellige fortræffelige, fint malende Landskabsbeskrivelser, som hun udgav under sit Pigenavn Juliette Lamber, tiltrak sig Opmærksomhed. Hendes personligt indtagende Egenskaber kom til, hun skaffede sig mange Venner, og alle Huse aabnede sig for hende.
Han bøjede pludselig hastigt sit Hoved Bevægelsen var næsten sky saa langt frem, at hans Læber rørte Hendes Naades Pande: -Farvel. -Farvel, sagde Hendes Naade, der ikke havde rørt sig. Og, mens Excellencen gik, blev hun liggende ubevægelig med lukkede Øjne, midt i den mægtige Seng, hvor, i Mørket, kun Ringene glimtede paa hendes Fingre. Faderen aabnede Døren til Gangen for Hans Excellence.
Saa hørte hun Frøken Petersens Nøgler og begyndte at pakke sit Sytøj sammen: hun skulde endnu kun aabne paa "A". Herren paa "A" sad ved Bordet og løftede kun Øjnene for straks at begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, han skrev, saa langsomt som han prentede dem. -Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det høje Vindu.
William fik en Pen, han kunde ligesaa godt have skrevet et hvilketsomhelst andet Navn som sit eget, han vidste slet ikke, hvad han gjorde. Saa fik han Brevet i Haanden. Han aabnede det, saá et Øjeblik tankeløst, som fortabt paa de ti Hundredkronesedler, tog det indlagte Brev frem.
I Søvne troede Hendes Naade sig altid paa gamle Baller og dansede med Durchlauchter, der var døde. Hans Excellence blev staaende, mens hans løftede Haand holdt om Portieren som en knyttet Klo: det var en Svaghed hos ham at lytte efter Hendes Naades Tale, naar hun sov. Pludselig satte han Lyset fra sig og han aabnede Døren. I Mørket gik han frem mod Hendes Naades Seng.
Dagens Ord