United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Herr Werle kan da vel tænke sig det, at Ekdal ikke er som en af de almindelige fotograferne. GREGERS. Nå så alligevel! Men ? Hvad er det! GINA. Uf, nu skyder de igen! GREGERS. Skyder de også? HEDVIG. De går på jagt. GREGERS. Hvad for noget! Er du kommen? GREGERS. Går du og skyder inde på loftet? Å, det er bare med denne her.
Ja det er det da rigtignok. HJALMAR. Ja visst er det så. Femten år på nogen få måneder nær. GREGERS. De var lange så længe jeg leved dem; nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den tiden er ble't af. EKDAL. Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte os og snakke om dette her hm. Hvad var det nu for noget? Far, her er nogen. Gregers Werle . Jeg ved ikke, om du kan huske ham. Werle? Er det sønnen, det?
Og så desuden, omstændighederne kunde kanske gøre det ønskeligt for mig at bo der oppe i al fald for en tid. GREGERS. Noget sligt havde jeg aldrig tænkt mig. WERLE. Hør nu, Gregers; der er jo så mangt og meget, som skiller imellem os. Men vi er jo dog far og søn alligevel. Jeg synes, vi måtte kunne komme til en slags forståelse med hinanden. GREGERS. Sådan i det ydre, mener du vel?
WERLE. Nå, så gå De bare her igennem. GRÅBERG. Men der er én til WERLE. Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke. Uf da! Er kommen den gale vejen. Porten lukket; -porten lukket. Ber om forladelse. Den forbistrede Gråberg! Men det var da vel aldrig ! DEN FEDE HERRE. Hvad er det for noget? Hvem var det? GREGERS. Å, det var ingen; bare bogholderen og én til. Kendte De den manden?
GREGERS. Har du bogført nogen af de udgifter? WERLE. Hvorfor spør' du om det? GREGERS. Å, det har så sine årsager. Hør, sig mig, den tid, da du tog dig så varmt af din gamle vens søn, var ikke det netop just som han skulde til at gifte sig! WERLE. Ja, hvor pokker, hvor kan jeg efter så mange års forløb- ?
WERLE. Fru Sørby finder altid en udvej når hun vil. Stik dog på glassene, mine herrer! Pettersen, å, sørg for ! Gregers, jeg tænker vi drikker et glas sammen. Jeg fik ikke anledning til at erindre Dem ved bordet. GRÅBERG. Om forladelse, herr grosserer, men jeg kan ikke slippe ud. WERLE. Nå, er De nu ble't låset inde igen? GRÅBERG. Ja, og Flakstad er gåt med nøglerne
EKDAL. Hys! GREGERS. Og en tyrkisk and er det heller ikke. EKDAL. Nej, herr Werle; det er ikke nogen tyrkisk and; for det er en vildand. GREGERS. Nej, er det virkelig? En vild and? EKDAL. Jaha, det er det. Den «fuglen», som De sa', det er vildanden, det. Det er vor vildand, far. HEDVIG. Min vildand. For jeg ejer den. GREGERS. Og den kan leve her oppe på loftet? Og trives her?
Fru Sørby, konverseret af et par herrer, kommer ud. Lidt efter lidt følger hele bordselskabet, hvoriblandt grosserer Werle. Pettersen, vil De la' kaffeen servere inde i musiksalen. PETTERSEN. Ja vel, fru Sørby. Puh, den dinér det var et drøjt stykke arbejde! DEN TYNDHÅREDE. Å med en smule god vilje kan en udrette ganske utroligt i tre timer.
Nej, for jeg tænkte såmænd ikke, at du interesserte dig så særligt for vor forhenværende husjomfru. GREGERS. Det gjorde jeg heller ikke. WERLE. Hvad mener du med det? Jo, jeg sigter til dig. WERLE. Og det vover du ! Det understar du dig ! Hvor kan han, den utaknemmelige, han, fotografen ; hvor tør han driste sig til at komme med slige sigtelser!
WERLE. Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret, og jeg betaler ham langt, langt mere for det, end hans arbejde er værd Hm; tviler ikke på det. WERLE. Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad jeg siger? I mine bøger står der rigtignok ikke noget om det; for slige udgifter bogfører jeg aldrig. Nej, der gives vel visse udgifter, som det er bedst ikke at bogføre. Hvad mener du med det?
Dagens Ord
Andre Ser