United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du må da vide, at den tid tykkes nærme sig, som det danske rigsråd gennem mange år har virket for, den tid, mener jeg, da de kan give vore rettigheder og vor frihed det sidste stød. Se, derfor gælder det FRU INGER. Nej; det gælder at vinde råderum. I København er rådet nu forsamlet for at overlægge, hvorledes de bedst kan gribe sågen an.
Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her på gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!
Hahn & Hinken eiet halvdelen af «Styggen II.» Trumpen, maskinisten Dick Darling og han selv eiet resten; men der bestod visse hemmelige aftaler og arrangements, som gjorde, at kontorets halvdel nødig maatte vide, hvorledes den anden halvdel disponerte uofficielt. Nok om det.
Ikke på nogen . I véd det bedst, Olaf Skaktavl! Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig set tilforn. NILS LYKKE. Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet mod eders venner. FRU INGER. Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig.
Se der; du kan hænge hjelm og plade ind i salen igen. BJØRN. Nå, du er vel aldrig mørkræd? FINN. Ikke om dagen. Skulde det hænde sig, at jeg var det ved kveldstid, så er jeg ikke alene om det. Ja, du ser på mig; men du skal vide, nede i borgestuen går der snak om så mangt og meget. BJØRN. Kærringsladder! FINN. Ja, men de bander allesammen på at det er sandt. BJØRN. Det tror jeg nok.
GINA. Jeg skønner ikke, hvad du mener. HJALMAR. Jeg vil vide, om dit barn har ret til at leve under mit tag. Og det spør' du om! HJALMAR. Du skal svare mig på dette ene: Hører Hedvig mig til eller ? Nå! Jeg ved ikke. Du ved det ikke! GINA. Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er Så har jeg ikke mere at gøre her i huset. GREGERS. Betænk dig på dette, Hjalmar!
Der var også så meget, som afhang af denne Afhandling om den filosofiske Erkendelse, måske flere Menneskers Lykke, ingen kunde vide det. Jeg sagde til mig selv, at den kanske vilde blive til stor Hjælp for mange unge Mennesker.
Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til. NILS STENSSØN. Ganske sandt; men Gud må vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred mig op og lærte mig våbenhåndværket.
HEDVIG. Ja det må du gerne, hvis du vil. GINA. Nej, ikke ikveld, Ekdal; det skal jo være til imorgen. Å kan du ikke la' ham læse det! Det er visst noget godt; og så blir far glad; og så blir her fornøjeligt igen. HJALMAR. Jeg må altså åbne det? HEDVIG. Ja, vær så snil, far. Det skal bli morsomt at få vide, hvad det er. HJALMAR. Godt. GINA. Hvad står der for noget da? HEDVIG. Å ja, far, sig det!
Det står nu til eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en gylden kæde om halsen. NILS STENSSØN. En gylden kæde? Og det står til mig selv? NILS STENSSØN. Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan jeg skal bære mig ad. NILS LYKKE. Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed på, at intet levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror jer.
Dagens Ord
Andre Ser