United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Havde jeg vidst, at du fredløs fór alt over strande så vide, tro mig, da var det min kæreste dag, da du tyed ind under Solhaugs tag, da var det for visst min gladeste fest, når den fredløse meldte sig her som gæst. GUDMUND. Du siger ! Hvad skal jeg tænke og tro? GUDMUND. Men det, som du nys ? MARGIT. Agt ikke derpå. Hør mig, så vil du det hele forstå.
Hør, min gode Mand, tror De virkelig, der De står, at jeg kunde have begået en slig Nederdrægtighed? Jeg?« »Men, kære, jeg syntes så tydeligt, De sagde . . . .« »Nej, jeg sagde, at jeg havde skrevet fejl engang, et Årstal, en Bagatel, om De vil vide det, en fejl Dato på et Brev, et eneste Pennestrøg galt det var hele min Brøde. Nej, Gudskelov, man kan da skælne Ret fra Uret endda!
Men hvem var Maren? FRØKEN SKÆRE. Maren? Det var hende . hans elskede, som snart De lærer kende. Hun var en datter af et kompagni GULDSTAD. Et trælasthus. Ja, det må Herren vide. GULDSTAD. For det var hollandsk last de gjorde i. FRØKEN SKÆRE. Sligt hører til den trivielle side. FALK. Et kompagni? Som ejed store grunker. De kan vel tænke, hvor der kur blev gjort; der meldtes friere af første sort.
Og med hensyn til frøken von Schulin saa hadde hun efter et forbigaaende legitimt egteskap med en norsk forfatter reist fra ham og barnet ut i den vide verden, hvor hun hadde antat sit pikenavn og titel av frøken og malerinde samt dyrket venindeskaper, hvorom der gik særdeles skumle rygter. Verten kom tilbake til selskapet og parlamenterte indtrængende for at faa dem paa dør.
Og jeg var mig også i dette Øjeblik bevidst, hvad jeg gjorde. Alt Mismod var med engang borte, al Fortvivlelse og Smærte ophørt, og jeg havde i denne Stund ikke et Ønske uopfyldt, så vide min Tanke kunde gå. Jeg satte mig overende på Gulvet, folded Hænderne og vented tålmodig på Dagens Frembrud. Hvilken Nat havde ikke dette været! At man dog ikke har hørt nogen Larm, tænkte jeg forundret.
Nu, da I har betroet mig, at Inger Gyldenløve er min moder, nu tørster jeg mere end nogensinde efter at se hende ansigt til ansigt O, det er hende! Hvor stolt og høj! Således har jeg altid tænkt mig hende. Vær ikke ræd, kære herre; jeg skal ikke forgå mig. Siden jeg fik denne hemmelighed at vide, kender jeg mig ligesom ældre og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild og forfløjen.
GUDMUND. Signe, min dejligste blomme! SIGNE. Som hun gik også jeg i en drømmende blund; de gådefulde ord, du ikveld har mig sagt om kærligheds magt, har mig frydelig vakt. Aldrig tyktes himlen mig før så blå, aldrig så fager den verden vide; mig tykkes, jeg kan fuglenes røst forstå, når jeg vandrer med dig under lide.
ØRNULF. Ikke skulde du spotte med det, Hjørdis; hvad Gunnar har gjort turde være klog mands gerning, såfremt du hindrer forliget. HJØRDIS. Lykken råder for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg falde, end frelse livet ved fejgt forlig. DAGNY. Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det. HJØRDIS. Sigurd må selv vide bedst, hvad hans hæder kan tåle.
FRU INGER. Det står til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes. ELINE. Hvordan? FRU INGER. Hør mig. I denne nat venter jeg en gæst til gården. FRU INGER. En gæst, som må være fremmed og ukendt. Ingen tør vide, hvorfra han kommer eller hvor han går hen. Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan det! FRU INGER. Hvad mener du? Eline, jeg forstår dig ikke.
Siden fik jeg og at vide, at hver Dag ved Aftenstide pleiede den høje fromme Dame til mit Leje komme, hvor med Anna hun tilbragte Aftnen knælende i Bøn; og at Begge sig anklagte, som om hver af dem alene, ved hiin rædselsfulde Scene, havde dræbt min kjære Søn: Hertuginden ved at hærde til Dumdristighed hans Mod, Anna ved den Frydgebærde, hun forledet sig tillod.
Dagens Ord
Andre Ser