United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


GULDSTAD. Et år, til handelshuset gik fallit. FRU HALM. Men fik Stråmand kald et steds der nordpå. FRØKEN SKÆRE. Og i et brev, jeg siden , han spor , han leved blot for pligten og for hende. Og dermed var hans livs roman til ende. Ja nu jeg tror vi går i haven ned; vi jo se, om vi dem har i vente. Det er alt svalt. FRU HALM. Ja, Svanhild, vil du hente mit uldne sjal. forud!

Er vi lik Jesus i dette at vi ynkes inderlig over folket? Forstaar vi at vort eget folk holder paa at avkristnes? Maa Herren hjælpe os at faa varme hjerter for indremisjonens hellige sak.“ Pastor Reierson talte længe og inderlig. Glenfield menighet hadde hørt sin gamle prest tale mange ganger før, men aldrig med slik inderlighet og varme som idag. Efter prækenen var der korte vidnesbyrd av flere.

Der ser rigtignok ut som et grisehus, men skidt. Forresten, de kommer ikke saa tidlig. Ikke Gunnar ham generer jeg mig sandelig ikke for forresten. Forresten ikke Ahlin heller. Forresten, han var oppe hos mig i middags jeg laa i sengen, og han sat og pratet. Jeg sendte ham ut paa balkonen, mens jeg klædde mig. Og saa gik vi ut og spiste fint paa Tre Re. Vi har været sammen i hele eftermiddag

I den hellige lund var grunden drysset over med papirsavfald og dækket av uhumskhet. Paa en stubbe i utkanten sat to damer og heklet nogen engelske smaagutter lekte gjemsel bak de vældige stammer. Jenny og Gram gik ut av lunden nedover bakken mot ruinen. «Igrundensa hun, «skal vi gidde at gaa ditnedog hun satte sig paa bakken uten at vente svar.

Ja sæt hun turde alt denne grundvold bygge, og vove alt dette ene kort, og livets storm fejed grunden bort; og blomsten falmed under tidens skygge? Hm, tænkte også jeg da jeg var ung, som De. I gamle dage jeg brandt for en; da delte sig vor vej. Igår vi mødtes; intet er tilbage. FALK. Igår? Igår. De kender prestefruen FALK. Hvad? Det var hende , som GULDSTAD. Som tændte luen.

LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. CETHEGUS. O, ja; ja vel; ret vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. STATILIUS. Ah, jeg forstår dig, Lentulus!