United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ellers maa jeg tilstaa det var en udmerket efterligning.“ Sir Ralph vendte sig fornøiet til Dale. „Nu skjønner jeg det. Den ring som min bedstefar lot gjøre efter denne, kan ikke ha været en saa nøiagtig kopi som jeg trodde.“ „Ved Jupiter!“ satte Dale i. „Det undrer mig ikke at vor ven Schultz og hans tjener gik om med sure fjæs!“

Sønner syv, fagre, fostred mellem sværde, værned vikings hvide hår, som gævest gærde. Nu er gærdet jævnet, mine sønner døde; glædeløs står gubben, og hans hus står øde. Thorolf, du, min yngste! Boldest blandt de bolde! Lidet gad jeg klage, fik jeg dig beholde! Vén du var, som våren, mod din fader kærlig, arted dig at ældes til en helt herlig.

Men, min Ven, saa stor en Baad, sluppen i saa unge Hænder? Den kan nok før Farten ender trænge Manddoms Kraft og Raad. Tro mig, om jeg havde halt Fokken noget mere stram, havde det ei været galt, nei, Goddam! » «Ei, Pilot, tillad, jeg troer, dersom Eders Baad er stor, er den og desmere sikker.» «Baaden liden eller stor, Trygheden i Manden stikker, som er stillet ved dens Roer.

Er du med der, ven, som gjerne vil ha mange i dit selskap, saa stans dog og betragt dine medvandrere og dit sidste endeligt, og du vil maaske vende om og søke efter den trange port og smale vei. Det er dog bedre at gaa der om der er faa i selskap. Men dersom der er faa som finder den trange port, og der er saa mange hindringer, kunde man spørre: er det i det hele tat mulig at komme ind.

Den patetiske Sætning blev afbrudt af et lystigt Latterudbrud af Helene eller Lene, som hendes Ven kaldte hende. „Det er let at se, at det er skrevet af en Digter!“ sagde hun. Uden at lade sig anfægte af hendes malplacerede Lystighed fortsatte Andrey i noget hurtigere Tempo og mumlede Slutningen af Brevet mellem Tænderne. „Nej, du har Ret!

FALK. Du burde tie, og ingen uvedkommende indvie i det, som eders er LIND. , det var rart; for dig, min medlogerende i huset, jeg skulde holdt min unge lykke skjult! Nej, nu, mit hode har fåt håret gult , FALK. Nu vil du gøre dig dit hode kruset? Ja, kære bedste ven, hvis det er meningen, skynd dig blot og deklarer foreningen!

FALK. Nej, et drama. GULDSTAD. Det var da som fanden; jeg trode ej, De gav Dem af med sligt. FALK. Nej, dette her er også af en anden, en ven af mig, ja af os beggeto; en fejende forfatter kan De tro. Tænk Dem, fra middagstider og til kveld han digtet har en hel idyl til ende. Og slutningen er god!

Han gik tvers over gulvet og dumpet straks ned i en av kontorstolene, idet han nonchalant la det ene ben oppaa det andet. Men hans likeglade utseende løi fuldstændig paa ham. Det var nemlig Longley, en mand som var likesaa godt kjendt i flyverkredse som hans ven Kerr. Mens Kerr bygget motorer, gjorde Longley tegninger til de aeroplaner som Kerrs motorer skulde anbringes i.

NILS STENSSØN. Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var det rigtignok for sent. NILS LYKKE. Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men I vil snart komme til at spore følgerne af eders dårskab. Jeg kan fortælle jer, at I er forfulgt. En deling svenske ryttere har sat efter jer. NILS STENSSØN. Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt!

Silentium, nu har kopisten ordet! STYVER. Især om aftningen, når jeg var fri, jeg konciperte remser poesi, lange, som ja to-tre brukne ark. Det gik! FALK. Du gav din Muse blot et spark, traved hun STYVER. Ustemplet eller stemplet papir, se det var hende lige godt. FALK. poesien flommed lige flot? Men hør, hvorledes brød du ind i templet? STYVER. Ved hjælp af kærlighedens brækjern, ven!