United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Forhørene holdes paa Raadhuset, Dommerne anser det for under deres Værdighed at komme til Fangerne,“ svarede Zina. „Hvad om vi vovede et Forsøg paa denne Vandring til Raadhuset?“ spurgte han og vendte sig helt om imod hende. Hun saa bestyrtet paa ham. „Er du gal? Midt paa Gaden i en stor By ved højlys Dag? Hvad tænker du paa!“

Montgomery, som var en meget gjestfri mand, inviterte hele selskapet til middag paa byens største hotel, og satte en politivakt ved aeroplanet mens de var borte.

ELINE. Jeg véd det; men hun havde ham kær alligevel; og havde I havt en moders hjerte, var eders barns ære gået for alt. FRU INGER. Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for øjnene, vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god? ELINE. Kløgtige ord dårer mangt et sind; men mig dårer de ikke.

Jeg ser skikkelser for mig, livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At ham tilbage?

Alle Britter, Torys mest, som til Frankrig vare dragne, maatte, forteste som bedst, Spurve liig fra Ørnens Rede ved dens egen Hjemkomst jagne, sig ad alle Kanter sprede: De i Norden skyndsomst over, hvor der kortest var, til Dover, over Rhinen De i Vest, De i Syd og De i Øst sprængtes Havet viden om hist og her paa Kryds og tvers; og Mylord, som i Hière's sig opholdt, da Rygtet kom, at Uhyret nu var løst, var ei seen at gaae ombord.

Jeg siger dig, jeg har budt dig min Tjeneste, og du har afvist den, jeg siger dig, du har stødt mig bort, og jeg vender dig for evigt Ryggen, fordi du ikke kendte din Besøgelsestid. Jeg siger dig, jeg ved, at jeg skal , og jeg håner dig dog, du Himlens Gud og Apis, med Døden lige for Tænderne.

Se dog Andrey! Det er en hel Svir for dig!“ udbrød Helene og pegede paa Cifrene. „Jeg er vis paa, at Georg har anvendt dem saa rigelig bare for at glæde dig!“ „En smuk Vennetjeneste!“ svarede Andrey. Han hadede at tyde Cifferskrift og plejede at sige, at dette Arbejde for ham var en Slags korporlig Revselse. „Ved du hvad!“ vedblev han, „dette Stykke Arbejde vil tage os mindst seks Timer!“

Zina gik med Glæde ind paa Forslaget, og det blev bestemt, at hun og Andrey skulde følges ad; Vasily blev tilbage i Gæstgivergaarden. De var næppe komne et Par Hundrede Skridt frem, før de saa en Droske i rasende Fart komme imod dem og Vatajkas Hoved tittende frem ved Siden af Kusken, hvem han syntes at sige en Besked. „Halløj! Holdt!“ raabte Andrey.

Hellens Rhed: Englands Gyldenhorn, Spithead, Rolige, som Skjær, af vegne Springflod op i Veiret stegne, som ved Kogleri, imens Ebben løber Fjæren lens, rolige som kolossale Graasteens-Sfinxer i de Dale Nilens Strømme overfløde, rolige, som Hvale, der, bugopvendte og som døde, sove midtpaa Havets Øde: hist og her hine stolte, taarnehøje men of war's for Anker fløde, ubevægte, skjøndt mod deres grønne Bouge Bølger skjæres, stærke, høje som tilsjøs.

Ved en Farvehandel standsed jeg og indad Vinduet; jeg forsøgte at læse Vignetterne et Par hermetiske Dåser, men det var altfor mørkt. Ærgerlig mig selv for dette ny Påfund, og heftig, næsten vred over ikke at kunne finde ud, hvad disse Dåser indeholdt, banked jeg én Gang i Vinduet og gik videre.