United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Moren, som intet visste, skrev og begrep ikke, hvorfor hun blev der. Og Jenny tænkte paa at reise men hadde ikke tiltak. Skjønt der allikevel litt efter litt vaagnet en vak længsel. Hun blev nervøs selv, ved at hun gik slik og ikke kunde bestille noget. Hun maatte ta en bestemmelse om det saa bare var at springe ut i sjøen fra moloen en nat. En kveld hadde hun tat frem kassen med Heggens bøker.
HJALMAR. Nå, så syntes jeg det var bedst sådan med et ryk, ser du at komme ud af alle gamle forhold og forbindelser. Det var især din far, som råded mig til det; og da han tog sig så hjælpsomt af mig GREGERS. Gjorde far? HJALMAR. Ja, du ved da vel det? Hvor skulde jeg ta' penge fra til at lære fotograferingen og til at indrette et atelier og etablere mig? Det koster, det, kan du tro.
Men jeg tænker paa det, at om han er en mægtig mand i San Frananco, saa kunde han kanske bli nyttig for os, og hjælpe os at finde den manden som har den fjerde „nøkkel“. San Frananco er jo en stor by, og alt vi vet er at manden heter Montgomery. Vi kunde komme til at spilde en masse tid med at lete efter ham.“ „Ved Jupiter! det er noget i det der,“ sa Dale. Og det mente Longley ogsaa.
Saa lo hun: «Uf dere er saamen slik allesammen jeg tror ikke nogen av dere get. Per bacco .» «Det far ni inte tro, Francesca,» Ahlin løftet hodet fra haanden et øieblik. Hun lo igjen. «Ja jeg skal ha mere likør jeg, dere!» Bortimot morgen gik Helge ved siden av Jenny Winge gjennem mørke, utdøde gater. Engang stanset selskapet foran dem. To halvstore gutter sat paa en stentrap.
Du skriver, at du vil gjerne engang senere, naar gutten er blevet lidt større, at jeg skal komme og besøge dig og se vort barn. Vort barn det er en saa urimelig tanke. Ved du, hvad jeg stadig maa tænke paa?
Jeg begyndte at løbe, forat straffe mig selv, tilbagelagde i Sprang den ene Gade efter den anden, drev mig fremad ved indædte Tilråb og skreg taust og rasende til mig selv, når jeg vilde standse. Herunder var jeg kommet højt op i Pilestrædet. Da jeg endelig stod stille, næsten grædefærdig af Vrede over ikke at kunne løbe længer, dirred jeg over mit hele Legeme, og jeg slængte mig ned på en Trappe.
Sig mig, er alle ting rede til imorgen? DAGNY. Det er de; et silkesømmet lin ligger inde på bænken; men jeg ved forvist at du vil stå dig mod Gunnar, så jeg har ej grædt derved. DAGNY. Hvad lytter du på? DAGNY. Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet! Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. Kendte folk, Sigurd viking! SIGURD. Hvor agter I jer hen? KÅRE. Til Gunnar Herses gård?
Ved Tebordet Andrey tvang sig til at nyde noget fortalte Sazepin en fornøjelig Historie om, hvorledes han en Gang af en af deres egne Forposten var bleven tagen for en Politispion. Pludselig afbrød Andrey ham midt i en Sætning ved at sige: „Nu er det Tid!“ Alle rejste sig øjeblikkelig i dybeste Alvor.
I næste sekund laa den vesle tyksakken paa sin bag og sprællet med benene borte i krogen ved pengeskabet. Der gled et blegt smil over Hahns strenge ansigt: «Kom her med regningen, De kaptein Ratje. Jeg skal skrive paa den, saa kan De hæve pengene ude ved kassen. Og saa kan De hilse Trumpen fra mig, at De skal have slæbningen for den kullasten som kommer i næste uge.
Den kan være fin. Men jeg skal sige dig, ikke alle årgangene er lige fine; det kommer alt an på, hvor meget solskin druerne har fåt. GINA. Nej, du ved da også al tingen, du, Ekdal. EKDAL. Og det gav de sig til at disputere om? HJALMAR. De vilde prøve på det; men så fik de den besked, at det var ligedan med kammerherrer. Af dem var heller ikke alle årgange lige fine blev der sagt.
Dagens Ord
Andre Ser