United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !


HJØRDIS. Væbne os vi nu og søge hjælp hos vore venner; thi Thorolf har mange eftermålsmænd. Selv vil han blive sin værste hævner; han vil stå mig for sindet nat og dag. HJØRDIS. Thorolf fik sin løn. For frænders færd frænder lide. GUNNAR. Vel sandt; men det ved jeg, at jeg var gladere i hu før drabet. HJØRDIS. Blodnatten er altid den værste; når den er over, går det nok.

Naa, allikevel mener jeg, at paa sæt og vis har mine erfaringer kanske gjort mit indre liv rikere og dypere end en mindre ulykke vilde kunnet siden det var min skjæbne, at jeg ikke skulde opleve den store lykke.

Men desuagtet fik det Andrey denne Mand med Jernnerver til at græde som et Barn; thi han modtog det først to Dage senere, da den Haand, som havde skrevet det, allerede var kold, og det Hjerte, som havde dikteret disse simple, rørende Ord, havde ophørt at slaa.

NILS LYKKE. var det. NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er NILS LYKKE. I er Sten Stures søn, herre! NILS LYKKE. Også mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders moder. NILS STENSSØN. Selsomt; vidunderligt! Men kan jeg da også tro ? NILS LYKKE. Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro.

I Mellemtiden var Nyheden affattet i en saa rolig og fredsommelig Form som muligt igennem Morgenaviserne bleven meddelt Dubravniks Borgere. Faa var de Læsere, hvis Hjerte ikke krympede sig ved Tanken om, at fire Mennesker, deriblandt en Kvinde, skulde miste Livet paa denne uhyggelige Maade. Russerne er ikke vant til at se Dødsstraffen bragt i Anvendelse i

Kerr mente at den eneste chance de hadde, var at faa fyren grepet før han blev færdig til at komme avsted. Han reiste rimeligvis over til fastlandet.

Uden unyttig Tale overtog han rolig og med en vis værdig, selvfølende Mine sin Post som Fører. De to Venner fulgte i nogen Afstand. Man gik ud af Byen og et Stykke langs med den lille Bæk, som Davids Rejsefæller var komne over samme Morgen. Saa drejede Strømmen af til højre, og Vejen gik over et aabentliggende Stykke Moseland, uden Spor af Sti eller Mærker.

Men først faar du give mig greie paa, hvad fanden han har i hætten, han chefen dinRatje berettet nøiagtig hvad der var gaaet for sig paa kontoret; men Trumpen havde ikke færten af nogen ting, saa det hele løb ud i ørkesløse gisninger. «Noget raaddent er der et eller andet steds, det kan vi ialfald regne ud. Først al denne forbistrede hemmelighedsfuldheden. Allerede det er mistænkelig.

Jeg kunde nok tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte ham op og bød ham min bistand; han har kendt mig i tidligere dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide ; og skikked han mig hid. Véd I, at ? OLAF SKAKTAVL. Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at Peder Kanzler skikked mig hid. FRU INGER. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl, umuligt!

Ude Gangen, hvor det var mørkt, tog hun min Hånd og ledte mig frem. Jeg behøved slet ikke at være stille, sagde hun, jeg kunde godt tale. Og vi kom ind. Mens hun tændte Lys det var ikke en Lampe, hun tændte, men et Lys mens hun tændte dette Lys, sagde hun med en liden Latter: »Men nu får De ikke se mig. Uf, jeg er skamfuld! Men jeg skal aldrig gøre det mer