United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun la sig ned skjøv uvilkaarlig med føtterne sine sko av sig og la sig helt op i sengen. Og da hun saa, hvor blodet sprøitet, stak hun den saarede haand under teppet. Hun hadde ingen tanke og ingen angst bare følte det, som hun gav sig hen i det uavvendelige. Selve smerten i snittet var ikke vond skarp og klar og likesom samlet paa det ene sted.
Hun hadde slaat det ene ben over det andet hadde smale ankler i tynde, violette strømper, og utringede, perlebroderte sko paa føtterne. Vindjakken stod aapen over den foldede, sølvgraa kjole med den hvite krave, og over perlebaandet, som kastet de rosenrøde lyspletter paa hendes melkehvite hals. Skindluen var glidd langt tilbake paa det blonde, brusende haar.
Og der var et åbent Hul efter hans Finger, som var Guds Finger, og Sår i min Hjærne efter hans Fingers Veje. Men der Gud havde berørt mig med sin Hånds Finger, lod han mig være og berørte mig ikke mer og lod mig intet ondt vederfares. Men han lod mig gå med Fred, og han lod mig gå med det åbne Hul. Og intet ondt vederfores mig af Gud, som er Herren i al Evighed . . . .
„Aa nej, tvært imod!“ svarede den unge Pige alvorligt. „Tak,“ sagde Andrey. „De er nemlig langtfra fremmed for mig jeg synes, jeg har kendt Dem længe, førend jeg har set Dem. Georg har talt saa meget og saa begejstret om Dem!“ Tania rødmede og ærgrede sig over sig selv. „Vil De tillade mig at tale med Dem, som om vi var gamle Venner?“ vedblev han.
Han fik fyr i tobaken og tog frem en flunkende ny bankbog med en vis andagt. Jonas Ratje var kapitalist. Jonas Ratje havde bankbog. Nu kunde de komme og gjøre sig vigtige baade «Dræberen» paa «Liv» og «Smaafanden» paa «Trygg» og alle de andre paverne. Han blæste dem et langt stykke.
Hans hjerte var beklemt og hans sjæl var nedtrykt, men der var allikevel det samme dype alvor og djærvhet som der hadde været i hans forkyndelse disse ti aar han var prest i Glenfield. Efter gudstjenesten var der mange som vilde hilse og si farvel. En anden av pastor Reiersons konfirmanter, Malinda Anderson, som ogsaa hadde tjent som menighetens organist i mange aar, vilde tale med presten.
RELLING. Jo såmænd har han så; han gik omkring i alle husmandshytterne og præsenterte noget, som han kaldte «den ideale fordring». GREGERS. Jeg var ung dengang. RELLING. De har ret i det; De var svært ung. Og den ideale fordringen den fik De da aldrig honoreret så længe jeg var der oppe. GREGERS. Ikke siden heller.
„Gaa paa, gutter, fort !“ ropte Dale igjen, da de rædselsslagne var stanset
En Tidlang vedblev jeg at lytte efter Fodtrin på Gaden, og jeg gav mig ikke Fred, førend jeg havde hørt en Fodgænger gå forbi, efter Lyden at dømme en Konstabel. Pludselig knipser jeg i Fingrene flere Gange og ler. Det var da som bare Fan! Ha! Jeg indbildte mig at have fundet et nyt Ord.
Den nye, prægtige kirke hadde menigheten bygget siden han kom til Glenfield. Han husket hvorledes han strævet for at faa sammen penge nok. Hvorledes han var inde i „county-seaten“ for at tigge penge av „county“-embedsmænd og forretningsfolk, mens mange av menighetsfolkene holdt tilbake pengene til sin egen kirke.
Dagens Ord
Andre Ser