United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men jeg skal have mine ti Øre for dem, mindst . . . . Nej, Herregud, hvem har sagt , at de skal gøre det? De kan holde Deres Mund og lade mig være i Fred . . . . Ja, ja, kan De jo hente Politiet, vel. Jeg skal vente her, mens De er ude efter Konstablen. Og jeg skal ikke stjæle noget fra Dem . . . . , Goddag, Goddag! Mit Navn er altså Tangen, jeg har været lidt forsent ude . . . .

Han havde naturligvis været i den dødeligste Angst for sin Post, havde ikke vovet at gøre nogen Kvalm for disse fem Kroner, som Forretningen havde tabt. Og jeg havde benyttet mig af hans Frygt, havde pint ham med min højrøstede Tale, spiddet ham med hvert Ord, som jeg råbte ud.

FRU INGER. Al modstand er unyttig. I slipper ikke herfra. Forhold eder derfor stille; det er det klogeste, I kan gøre. Hun har været snedigere end jeg. Følg grev Stures trop lige til grænsen. Drag uopholdelig til Peder Kanzler og bring mig mit barn. Nu har han ikke længer nogen grund til at forholde mig, hvad mit er. OLAF SKAKTAVL. Ved alle hellige, I skal ham!

Skoen, som saa haardt ham trykker, her ombord med Kat man smører. Han har tjent som Orlogsmand, været fangen, som jeg hører? Slige Sjøfolk Engelland just behøver altsombedst snart i Øst og snart i Vest. Og saa meget kan jeg sige: hvert af mine Mærker spaaer, at, hvad dig, min Mand, angaaer, nok Du før isyne faaer Helved eller Himmerige, end du Gammel-England atter efter dine Togter naaer.

Naturligvis havde jeg bedraget mig selv og været glad hele Morgenen udover for ingen Ting! Naturligvis! . . . . Jeg bevæged mig i stærk Gang opad Ullevoldsvejen, forbi St. Hanshaugen, kom ud åbne Marker, ind i de trange, underlige Gader ved Sagene, over Tomter og Agre og befandt mig tilsidst en Landevej, hvis Ende jeg ikke kunde se. Her stopped jeg op og beslutted mig til at vende om.

Naar signoraen hadde været et ærinde inde hos ham, blev hun bestandig staaende en evighet borte ved døren og snakke. Mest om «kusinen» «che bella», sa signora Papi. En gang hadde frøken Jahrmann været oppe hos ham alene og en gang sammen med frøken Winge begge ganger for at be ham hjem til dem.

Sir Ralph stod en stund og tænkte. „Men hvad er det som har gjort at vandet er rendt bort? Der maa være en grund, og efter al sandsynlighet har det været en vulkansk uro inde i fjeldet.“

Efter at de sædvanlige Hilsener var udvekslede, optog de to Herrer igen deres afbrudte Samtale, og Tania bad Georg fortælle hende, hvilke Spørgsmaal der var blevne debatterede ved Klubbens sidste Møde, som hun desværre havde været forhindret fra at overvære.

Han tok den med sig opover om søndagen, skjøt Leddy og begrov den ved hytten. Som Berner hadde været mot hende kamerat og ven hadde hun forsøkt at være mot hans barn. Med halvsøstrene gik det slik, at eftersom de vokste til, blev forholdet mellem dem og Jenny litet intimt, men rigtig venskabelig saan med stor avstand. Jenny forsøkte hellerikke at nærme sig dem.

Pastor George Lewis, som nu vikarierte i Ottawa menighet, mens pastor Carl Johnson var i Europa, holdt en kort tale. Det som imidlertid for Glenfield menighet var mest interessant var et vidnesbyrd fra student Martin Warnes og et fra Miss Malinda Anderson. Martin hadde nu tilbragt to aar i den forberedende avdeling ved presteskolen og Malinda hadde været ved bibelskolen i Belgrade, Iowa, i to aar.