United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !
»En halv Krone, gamle Ven!« sagde jeg og gjorde mig fræk; »her her har De Valutta,« og jeg stak den lille Pakke i hans Hånd. »Har ikke!« sagde han, »nej, ved Gud, om jeg har!« og han vrængte sin Pengepung lige for mine Øjne. »Jeg var ude igåraftes og blev blank; De skal tro mig, jeg ejer det ikke.«
Hendes Ro ophidsede ham dog kun yderligere, idet han deri saa et nyt Bevis paa hendes fuldstændige Ligegyldighed for ham, og, mere og mere ude af Stand til at beherske sig, gav han sig til sidst til at kritisere og latterliggøre hendes Venner i Moskva, ja, endog til at tale haanligt om hendes Planer og Forhaabninger.
Det blev nok ingen anden Udvej alligevel, end at gå ud i Skogen et Sted. Når bare ikke Marken havde været så fugtig! Jeg klapped på mit Tæppe og følte mig mer og mer fortrolig med den Tanke, at jeg skulde ligge ude.
Kåben og hatten ? Å, det ligger inde hos mig selv. Far, du må da endelig ikke gøre vildanden noget ondt, mens jeg er ude. HJALMAR. Ikke en fjær skal der ribbes af dens hode. Gina. GINA. Ja? HJALMAR. Fra imorgen af eller, lad os sige fra iovermorgen af kunde jeg ha' lyst til at føre husholdningsbogen selv. GINA. Vil du nu føre husholdningsbogen også?
Foreløbig glæded jeg mig over, at jeg ikke behøved at gå ude inat. Jeg sov til fem-seks Tiden om Morgenen. Det var endnu ikke lyst, da jeg vågned, men jeg stod alligevel op med det samme; jeg havde ligget i fulde Klæder for Kuldens Skyld og havde intet mer at klæde mig på.
Han stirret fra den ene til den anden, og guderne maa vide hvad han tænkte om dem: men de to stod saa uanfægtet og hverdagslig, som om det var den naturligste ting af verden at diskutere chefens næse i hans egen nærværelse. Ude i det ydre kontor hang Olsen hjælpeløst over kassebogen. Han bed sig tilblods for ikke at sprække af latter. Det var hans lykke at Hinken ikke kunde se ham.
Midsommerens lyse Nætter var allerede forbi, men Aftenskumringen var endnu lys og lang. Han havde næppe ventet et Kvarter, førend han hørte Gadedøren smække i og et Øjeblik efter Georgs Latter ude paa Trappen og en Stemme, som fik hans Hjerte til at banke heftigere.
Gud fri mig, kanhænde halvhundrede år; og jeg i det tre og tyvende går! Det var mig en gladere bryllupsfest, om jeg stædtes til ro under mulde. Bergkongen red til herr Håkons gård; så klagelig rinde mine dage liden Kirsten stod ude, slog ud sit hår. ret aldrig du kommer tilbage
SIGURD. Du tænker jeg er dig gram af hjertet. Hjørdis, det er sidste gang, vi tales ved; der er noget, som nager mig lig en sot, og på den vis kan jeg ikke rejse; du må kende mig bedre. HJØRDIS. Hvad vil du? SIGURD. Fortælle dig en saga. HJØRDIS. Er den tung? SIGURD. Tung som livet selv. Ved du, at livet kan være tungt? SIGURD. Døm om det, når min saga er ude.
»Jeg har fulgt Mama til en Familie, Mama skal være ude iaften.« »Jaså!« sagde jeg. Nu var vi uvilkårlig begyndt at gå. En Politibetjent står på Gadehjørnet og ser på os. »Men hvor går vi egentlig hen?« siger hun og standser. »Did, hvor De vil, bare did, hvor De vil.« »Uf, ja, men det er så kedeligt at bestemme det selv.« Pause.
Dagens Ord
Andre Ser