United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


GINA. Ja, det var galt gjort af mig; jeg skulde visst ha' sagt dig det for længe siden. HJALMAR. Straks skulde du ha' sagt mig det; havde jeg da vidst, hvad du var for en. GINA. Men vilde du da ha' giftet dig med mig alligevel? HJALMAR. Hvor kan du tænke dig det! GINA. Nej; men derfor turde jeg ikke sige dig noget dengangen. For jeg kom jo til at holde svært af dig, som du ved.

Hundrede kroner. Jeg sa, han skulde faa dem av mig. Ante ikke, hvor jeg skulde ta dem fra. Papa turde jeg ikke be om en øre jeg hadde brukt altfor meget allerede. Saa gik jeg og stampet uret mit og et guldlænkearmbaand og saa den diamantringen saan en gammel en du vet med en masse smaa diamanter paa en stor plate.

Hele den søndag sat W. U. og Jeremias Bustad borte i det ene hjørne av kirken. W. U. med et koldt, stivt marmoransigt og Bustad med et par sky øine som ikke turde se paa andre folk. Tilslut sang forsamlingen staaende: „O tænk naar engang samles skalog pastor Reierson lyste velsignelsen. Saa var femogtyve aars festen over og alle reiste hjem til sit.

Tror du jeg nogen gang kunde seet hende ind i øinene mere, hvis vi havde reist ifra en kone og hendes barn i havsnødMen pludselig gik det op for ham, at han stod her og blottet sit inderste følelsesliv for os to, og med engang blev han uendelig skamfuld. Hans øine, som netop i samme sekund havde gnistret og flammet, veg unda og turde slet ikke møde vore. «Fandenbandte han.

ØRNULF. Ikke skulde du spotte med det, Hjørdis; hvad Gunnar har gjort turde være klog mands gerning, såfremt du hindrer forliget. HJØRDIS. Lykken råder for livet. Lad times hvad der vil; men heller vil jeg falde, end frelse livet ved fejgt forlig. DAGNY. Sigurd giver bod og vil ikke kaldes ringere mand for det. HJØRDIS. Sigurd selv vide bedst, hvad hans hæder kan tåle.

Pistolen der henne, du, den, som vi bruger til at skyde kaniner med, den har spillet en rolle i den ekdalske slægts tragedie. GREGERS. Pistolen! ? HJALMAR. Da dommen var afsagt og han skulde sættes fast, da havde han pistolen i sin hånd GREGERS. Havde han ! HJALMAR. Ja; men han turde ikke. Han var fejg. forkommet, ruineret sjælen var han ble't allerede dengang. Å, kan du begribe det?