United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ak gud ja, visst hadde han været søt, den lille engelen, ja det var tungt nok. Sin mand hadde frau Schlessinger ogsaa mistet ja. Og der var mange av Jennys lidelsesfæller, som frau Schlessinger hadde hat i huset, og barna var døde ja nogen hadde været glad til, nogen hadde likefrem sat dem bort for at bli av med dem ja det var fælt, men hvad skal man si?
Vinduerne med blomsterpotter i sjasket silkepapir og kulørte majolikakrukker, og de gulnede modeblader mot ruten hos sydamerne portrummenes gløt ind til kulsvarte bakgaarder. Endda laa der nok hauger av skidden sne og gjorde luften raa inde i gaardsrummene. Og sporvognen duret tungt opfor bakken. Like ved, i Pilestrædet, laa slik en sotgraa leiegaard med en mørk brønd av gaardsrum.
Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, thi I kommer itil hallen med mange mænds følge! Hvor er Thorolf? Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med mange, mange hærmænd i stavnen. ØRNULF. Prise må jeg alle gode vætter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også han, nej, så stærk jeg end er, det havde faldet mig for tungt at bære. Men hvi kommer han ikke?
Stockholm var saa dyr, og billig mat var vond, naar man ikke hadde lært noget saant og alt husarbeide gik saa tungt, naar man var blit saa idiotisk opdraget som hun.
Han hørte, hun sat og pustet tungt. Der var stille en stund. Saa sa han lavt: «Hvor glad De er i Deres venner, frøken Jahrmann.» «Ja. Og jeg vilde, alle mennesker skulde være mine venner. Jeg vil være glad i alle, skjønner De.» Hun sa det ganske sagte, og hun aandet ut. Helge Gram bøiet sig pludselig frem og kysset hendes haand, som laa hvit og liten paa bordet. «Tak,» hvisket Fransiska stille.
Cesca tidde litt og aandet tungt ut: «Aa gud Jenny, gutten blev saa glad stakkars.» Hun svælget graaten. «Ja han blev glad. «Nu,» sa han, «her?» Og saa tok han mig paa armene og vilde bære mig ind i skogen. Men jeg stred imot og sa inat, inat sa jeg.
Han sukket tungt, tørket sig over ansigtet med hueforet og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du har vel ikke slik braahast. Du skal faa fem kroner da, og gid du maa være fordømt for en dyrkræmmer, din byfant.» Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde roret om og klappet langs kaien saa elegant, som om det var en lystyacht han førte. «Jump ombord, din grinebider.»
Og så det sidste store lighedspunkt; se, hvor kulturens hånd har lagt sig tungt på "himmelriget" i det fjerne østen; dets mur forfalder, og dets magt er sprængt, den sidste ægte mandarin er hængt, profane hænder alt besørger høsten. Snart "himlens rige" er en saga blot, et eventyr, som ingen længer tror på; den hele verden er et gråt i gråt; vidunderlandet har vi kastet jord på.
Jeg skulde tro to hjerters fri forening, som løses kan idag, men årvis varer, dog kærlighedens ægthed bedst forsvarer. O, nej, et forhold, som er friskt og ungt, er dog på kerne mere rigt og tungt. Hvem véd om ej det dufter af ideen, som frøknens hvidvejs, ikkun under sneen. Du faldne Adam! Det var hjemve-tanken, som søgte Eden bagom gærdeplanken! LIND. Hvad snak!
Dagens Ord
Andre Ser