United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ved Tanias Gadedør tog de Afsked med den unge Pige, og da det endnu ikke var sent, foreslog Georg, at de skulde gaa ind til Byen. Andrey samtykkede, alt var ham ligegyldigt, og han fortsatte sin Vej, hensunken i samme paafaldende Tavshed som før og besvarede kun med Enstavelsesord Vennens Spørgsmaal.

Da var der sejersmod i vore sjæle, og lid evig elskov mellem to; han kom med verdens gaver, tog vor tro, og planted tvil, og forgik det hele! Riv det af mindet ud! Alt, hvad han sagde, var sandt for andre, men en løgn for os! Det kornaks, som et tvilens haglslag lagde, kan aldrig svaje mer i livsenstrods. Jo, vi to, Svanhild !

Jeg gik meget sagte, kom forbi Majorstuen, gik videre, altid videre, gik i Time efter Time og kom endelig ud i Bogstadskogen. Her gik jeg af Vejen og satte mig ned, forat hvile. tog jeg til at søge mig om efter et belejligt Sted, begyndte at pusle sammen lidt Lyng og Ener og laved en Seng oppe i et lidet Bakkehæld, hvor det var nogenlunde tørt, åbned min Pakke og tog Tæppet ud.

Idet han greb en lille, grøn Pose paa fem, seks Tommers Længde, faldt der en besynderlig Genstand ud, som han først tog for et Stykke Legetøj. Det var en Træklods paa vel en Tommes Højde, stillet paa et lille bitte Fodstykke. Nogle lange Læderremme var fæstet til det og antydede, at det maatte være en Brugsgenstand.

Jeg begyndte at spøge, tog hende i Siden, forat kildre hende, løfted hende op til mit Bryst. Hun havde atter knappet Kjolen igen; dette ærgred mig en Smule, såred mig ligefrem. Hvorfor skulde hun knappe Kjolen igen? Var jeg i hendes Øjne mer uværdig nu, end om jeg selv havde forskyldt, at mit Hår faldt af?

Hvis han mente at drage mig nærmere til sig og gøre mig bedre ved at udpine mig og lægge Modgang Modgang i min Vej, tog han lidt fejl, kunde jeg forsikkre ham. Og jeg op mod det høje næsten grædende af Trods og sagde ham dette en Gang for alle i mit stille Sind.

Med et Suk satte han sig til sit Skrivebord og tog energisk fat paa sit Arbejde. I

Jeg gik rundt Slottet tre, fire Gange, tog derpå den Bestemmelse at vende hjem, gjorde endnu en liden Afstikker ind i Parken og gik endelig tilbage nedad Karl Johan. Klokken var omkring elleve. Gaden var temmelig mørk, og der vandred Mennesker omkring overalt, stille Par og larmende Klynger om hinanden.

Hvad var det egentlig for en Bagatel, det drejed sig om? For det første skulde det jo vare blot i nogle Timer, for det andet skulde Gud forbyde, at jeg nogensinde senere tog min Tilflugt til det Hus igen. Jeg gik ind i Gården. Endnu mens jeg gik over disse ujævne Stene Gårdspladsen, var jeg usikker og havde nær vendt om ved Døren. Jeg bed Tænderne sammen. Nej, ingen utidig Stolthed!

Farvel, min elskede!“ sagde han stille og rakte Hænderne ud imod hende. Hun fo’r sammen, som om det var noget ganske uventet, der hændte. „Nej nej, endnu ikke!“ raabte hun angstaa, gaa endnu ikke!“ tilføjede hun bønligt. Han trak hende ind til sig og tog hende i sine Arme. „Jeg maa gaa! Jeg tør ikke blive længer!“ sagde han. „Farvel, Tania, min egen, min elskede!“