United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Vor herre ved; det kan såmænd gerne hænde, det. HEDVIG. Tænk, al den dejlige mad, som far får at spise! Jeg er viss på, at han er glad og fornøjet, når han kommer. Tror du ikke det, mor? GINA. Jo; men tænk, om vi nu kunde fortælle ham, at vi havde fåt værelset lejet bort. HEDVIG. Men det behøves ikke ikveld. GINA. Å, det kunde nok komme godt med, du. Og det står jo der til ingen nytte.
Vore kår var ringe, fattigt vort bo; men rigt var håbet i mit bryst herinde. MARGIT. Kan være; men al den lov og pris, jeg hørte, det blev til min lykkes forlis. Du måtte bort til de fremmede lande; men alle dine kvæder graved sig ind dybt i mit hjerte, dybt i mit sind, og sløred med tanker min pande.
«Han faar ta Trasteveretrikken ved San Carlo ai Catenari da,» sa den lille. «Nei det er da bedre at ta linje en paa den nye Corso.» «De gaar ikke til Termini de,» svarte den lille. «Jovist. Den som det staar San Pietro Stazione Termini paa,» forklarte hun Helge.
Bandens anfører spurte i en truende tone: Hvor skal du hen, unge mand, og hvem har du med dig? For at overbevise banden om, at han ikke var kommet for at utspionere dem, forklarte Bill utførlig, hvorledes han efter den mislykkede bjørnejagten skulde til at slaa leir ved bækken, da han hadde hørt hestene vrinske og fundet hytten deres.
Nu har jeg altsaa lyst til at bemerke for engangs skyld, at under vore forhold heroppe var det sagtens mere fortjenstfuldt om nogen søkte at knytte forbindelser tilegne sig gjøre bytte og slæpe hjem hit til hulen vor litt av de ophopede skatter, som man kalder kultur ute i Europa .
SVANHILD. Hvad? De gør mig halvt forskrækket. FALK. De heder Svanhild? SVANHILD. Ja, det véd De vel. FALK. Men véd De, frøken, at det navn er latterligt? Gør mig til vilje; kast det bort ikveld! SVANHILD. Fy, det var egenmægtigt, lidet datterligt SVANHILD. Er det da stygt? FALK. Nej, dejligt som et digt, men altfor stort og stærkt og strengt for tiden.
Døden syntes ham viss; men en rolig haand og et sikkert øie frelste ham Bill fyrte og trods mørket var han saa heldig at ramme bjørnen i gapet, saa kulen gik gjennem hjernen, og den styrtet død til jorden. Dave, som hadde trodd, at han var redningsløst fortapt, baade lo og graat. Han grep Bills haand og sa: Der frelste du livet mit, gamle ven.
De var begge anpustne som efter det tyngste arbeide, og de var fremdeles olme i øinene. Det var ikke første gang disse to røg i totterne paa hinanden. Tvertimod, gjennemsnitlig havde de et sammenstød en eller to gange pr. uge; men saa voldsomt som denne gang var det yderst sjeldent. Der sad de nu og skjeglet surt til hverandre en lang stund. Men de havde sagt, hvad der kunde siges.
Jeg forsøgte atter at ryste mig op af denne forunderlige Døs, der gled mig gennem alle Lemmer som en Tåge; jeg rejste mig overende, banked mig med flad Hånd over Knæerne, hosted så hårdt, som mit Bryst tillod, og jeg faldt tilbage påny. Intet hjalp; jeg døde hjælpeløst hen med åbne Øjne, stirrende ret op i Taget. Tilsidst stak jeg Pegefingeren i Munden og gav mig til at patte på den.
Så det er kærlighedens skønhedsflamme, som holder en forlovelse i gang i lange år! Ja så! Det er den samme, som ildned selv kontorets søn til sang! Så det er kærlighedens unge lykke, som frygter farten over havets hvælv, som kræver offer, skønt i fagrest smykke den skulde stråle ofrende sig selv!
Dagens Ord
Andre Ser