United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men fristelsen til at gjøre det var næsten uimotstaaelig. De hørte nemlig ikke en lyd ovenfra. De visste bare at det vingede uhyre styrte efter dem. „Løp, Tony, fort som et lyn!“ ropte Dale igjen. De fór avsted; men det gik fortvilet smaat. Jo fortere de sprang, desto mere gled de. Og hele tiden den rædsomme skyggen oppe i luften.

FRØKEN SKÆRE. Min kæreste? Gud ja! STYVER. Å, kun småt. Han er romantisk af sig. FRU HALM. Jo, vi véd det! STYVER. Nu ikke mere; det er lang tid siden. FALK. Fernis og romantik går af med tiden. Men forhen altså ? STYVER. Ja, det var nu i den tid, jeg var forelsket. FALK. Er da den forbi? jeg trode ej din elskovsrus udsovet!

Longley noterte tiden. Kl. 4,45 fm. „Og det vil si at vi har fløiet uavbrutt i 38¼ time paa en strækning av 5600 km. Gjennemsnitlig 150 km. i

Og de billederne jeg har gjort derfra sier de er gode, og Lennart og jeg har hat det saa deilig der, nu er vi venner altid, og naar han synes jeg er rar nu, saa bare kysser han mig og sier jeg er en liten sjøjungfru og saant pent og med tiden saa gror jeg nok helt fast hos ham . Men nu er vi altsaa i byen igjen og reisen til Paris blir intet av dennegang og det samme kan det være.

Uvilkaarlig bøide han hele tiden hodet mens han tumlet avsted.

«Jeg tænker migsa han litt efter rolig, «saa længe et forhold er nyt og man ikke har levet sig sammen der kan være saa meget, som er vanskelig. Jeg vilde ønske, dere ikke kom til at bo her i byen. Dere skulde være alene langt fra familie og slikt den første tiden.» «Helge søker jo den stillingen i Bergen vet dusa Jenny. Og igjen kom den taakede fortvilelse og angst, naar hun tænkte paa ham.

Tiden gik; jeg satte mig til at døse, blev træt og frøs lidt over Ryggen: en Stund efter følte jeg, at mine Øjne begyndte at falde i. Og jeg lod dem falde . . . . Da jeg vågned, var det mørkt omkring mig, jeg sprang op fortumlet og frøsen, greb min Pakke og begyndte at .

Longley lukket døren, og han og gutterne gik op i taarnet, hvorfra de kunde se Kerr traske bortover den ujevne dal. Om nogen minutter saa de ham borte ved manden, som hele tiden hadde staat stille og ventet paa ham. Her saa de Kerr stanse, de to hadde saa tydelig en slags samtale, hvorefter de vendte sig og forsvandt bak trærne. Et minut eller saa hændte der intet.

»Godtsagde Saksen og begyndte igen sine Aviser. Jeg syntes, at han tog det lidt for roligt, men sagde intet, nikked blot lidt ligegyldigt til ham med Hovedet og gik. Nu havde jeg Tiden for mig. Om det blot vilde klarne op! Det var et rent elendigt Vejr, uden Vind og uden Friskhed; Damerne brugte for Sikkerheds Skyld Paraplyer, og Herrernes Uldhuer flade og triste ud.

Men nei, lemmen stod der, likesaa ubevægelig som om den skulde være klippen selv. Pustende og stønnende gav de sig over. „Vi spilder bare tiden med dette,“ sa Dale. Da kom Longley med et godt raad. Han foreslog at de skulde se at faa hugget om et litet træ nede i fjeldskraaningen, og saa bruke det som en slags brækstang.