United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et ungt Par kom gaaende ham i Møde; det var tydeligt, at det var to elskende; de havde hinanden under Armen, og den unge Mand talte; det maatte være noget meget ømt; thi den unge Pige blussede, og begges Ansigter straalede i inderlig Lykke.
Det skulde Gud vide, at jeg gjorde! Men Konen forstod det fremdeles ikke. Jeg greb til andre Midler, talte skarpt og frabad mig mig Vrøvl. Havde det aldrig hændt, at nogen anden havde betalt hende i Forskud på lignende Måde? spurgte jeg. Jeg mente naturligvis Folk, som havde god Råd, for Eksempel nogen af Konsulerne? Aldrig?
Endelig standsed jeg og trak Vejret. Kunde det ikke også være ganske ligegyldigt, hvad en sådan Konstabel havde sagt? Ja, men jeg tålte ikke alt! Rigtignok! afbrød jeg mig selv; men han vidste ikke bedre! Og denne Undskyldning fandt jeg tilfredsstillende; jeg gentog to Gange for mig selv: Han vidste ikke bedre! Dermed vendte jeg atter om.
Da var møtet bestemt i Petter Hendricksons store og rummelige hjem. Der var en masse folk møtt frem, saa huset var aldeles overfyldt. Pastor Martinus Pederson talte først. Han talte om det ufrugtbare fikentræ og hvorledes Herren kommer for at lete efter frugt. Alvoret la sig over forsamlingen allerede ved møtets begyndelse. Det blev en opgjørskveld for mange.
WERLE. Er det den livsopgaven, du talte om igår? GREGERS. Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden. WERLE. Er det da mig, som har forkvaklet dit sind, Gregers. GREGERS. Du har forkvaklet hele mit liv. Jeg tænker ikke på alt det med mor . Men det er dig, jeg kan takke for, at jeg går og jages og nages under en skyldbetynget samvittighed. WERLE. Aha, det er samvittigheden, som det er galt fat med.
Den fattige ser sig om for hvert Skridt, han tager, lytter mistænksomt til hvert Ord, han hører af de Mennesker, han træffer; hvert Skridt, han selv tager, stiller således hans Tanker og Følelser en Opgave, et Arbejde. Han er lydhør og følsom, han er en erfaren Mand, hans Sjæl har Brandsår . . . . Og jeg talte rigtig længe om disse Brandsår, som min Sjæl havde.
«Hvordan da » han reiste sig op paa albuen «hvor reiser du hen?» «Til Berlin,» sa Jenny. Hun følte selv, at hendes stemme dirret. Gert saa op i hendes ansigt, men han tidde stille. Og heller ikke hun talte. Saa sa han tilsidst: «Naar har du bestemt dette?» «Egentlig har det jo været min plan hele tiden, vet du at jeg skulde ut igjen » «Javel.
Helene talte paa sin sædvanlige, forretningsmæssige Maade uden at hæve Stemmen det ringeste; hendes store, blaa Øjne vandrede fra den ene til den anden af de to Mænd, og hendes Blik var lige roligt og fast, hvad enten hun sagde dem en Kompliment eller en Ubehagelighed.
Advokat Repin drøftede ofte politiske og revolutionære Spørgsmaal med Andrey. Den unge Mand var den af Datterens Venner, som han helst saa i sit Hus og helst talte med. De var selvfølgelig aldrig enige, men de saarede hinanden mindre og forstod hinanden bedre end de øvrige.
Ja,« svarer jeg, »det ser ud til at vi skal få Vinter nu. Det ser ud til det.« Og lidt efter lægger jeg til: »Å, ja, det er ikke fortidligt.« Jeg hørte mig selv tale, men opfatted hvert Ord, jeg sagde, som om de kom fra en anden Person; jeg talte ganske ubevidst, ufrivilligt, uden at føle det selv. »Ja, synes De egentlig det?« siger Betjenten.
Dagens Ord
Andre Ser