United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Nå vel. Jo, ser du, jeg synes, det er noget så oprørende at tænke sig til, at nu blir det jo ikke mig, men ham, som realiserer det sande ægteskab. GREGERS. Nej men hvor kan du da sige sligt! HJALMAR. Jo visst blir det så.
Jeg skulde da vel aldrig have drømt det hele? Havt det første Møde med hende i Indbildningen den Nat, jeg lå i Feber? Jeg begyndte rådvild at tænke efter og følte mig aldeles ikke sikker i min Sag. »Hm!« sagde det bag mig. Jeg hørte denne Harken, jeg hørte også lette Skridt i Nærheden af mig; men jeg vendte mig ikke om, jeg stirred blot op til den store Trappe foran mig. »Godaften!« siger det så.
Der er en svag Hentydning dertil i Brevet, som jeg først nu forstaar. De omtaler at en vis Novakovsky er bleven arresteret, en Advokat, der, saa vidt jeg ved, stod paa en venskabelig Fod med Repin, og de tilføjer, at jeg maa advare „Pandekt, Nummer et“. Jeg forstod ikke, hvem der mentes med denne Benævnelse; nu kan jeg tænke mig, at det maa være Repin.
Endog efterat jeg havde fundet mig en Bænk og sat mig ned, vedblev dette Spørgsmål at sysselsætte mig og hindre mig fra at tænke på andre Ting.
Ja Hans hadde altsaa ikke sagt mit navn da, kan du vite,» sa hun om litt. «Og han kunde jo ikke tænke naturligvis, at Hjerrild skulde træffe mig. Eller kjende mig efter det fotografiet, da jeg var atten aar.» Syttende januar var det Jennys fødselsdag. Hun og Fransiska skulde holde middagsselskap ute i kampanjen, paa et litet osteri ved Via Appia nuova.
HJALMAR. Det er ikke almindelige duer alle sammen. EKDAL. Almindelige! Nej, skulde da vel tro det! Vi har tumlere; og et par kropduer har vi også. Men kom så her! Kan De se den bingen der borte ved væggen? GREGERS. Ja; hvad bruger De den til? EKDAL. Der ligger kaninerne om natten, far. GREGERS. Nå; så De har kaniner også? EKDAL. Ja, De kan da vel for fanden tænke, at vi har kaniner!
Sogningen hoppet i baaden sin uden at tænke paa følgerne, og Ratje, som straks var med paa noterne, stødte den fra borde med kraft og eftertryk. Der sad sogningen. Ratje tog roret igjen og satte efter synderne, som han halte indenbords lidt mere haardhændt end strengt taget nødvendig.
HJØRDIS. Det er Gunnar du søger, kan jeg tænke; sæt dig ned, ret nu kommer han. SIGURD. Nej bliv; det er dig jeg søger mere end ham. HJØRDIS. Mig? SIGURD. Og vel var det jeg traf dig alene. HJØRDIS. Kommer du for at krænke mig, så er det dig visst lidet hiniderligt om stuen stod fuld både af mænd og kvinder. SIGURD. Å ja, jeg kender så godt de tanker du har om mig. Jeg gør dig uret kan hænde!
Der hadde de bodd, da stedfaren døde. Hun stod litt utenfor den entrédør, som bar en messingplate med G. Gram. Hun hadde hjerteklap og forsøkte at le av sig selv. Altid var hun nu slik meningsløs beklemt, naar hun skulde op i en situation, som hun liksom ikke hadde faat tænke sig ut aar i forveien.
HEDVIG. Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig, rigtig sådan GREGERS. Er han fuld da? HEDVIG. Han er visst det. GREGERS. Nå, så har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er det vel som en verden for sig selv, der, kan jeg tænke? HEDVIG. Så rent for sig selv. Og så er der så mange underlige ting. GREGERS. Så?
Dagens Ord
Andre Ser