United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Passiar! Rokhalsky er sikker nok,“ udbrød hun og gik hen imod Porten, som hun aabnede. Andrey lagde Mærke til, at der indenfor og paa de hvide Stentrin var Spor af mange og store Fødder, og idet han resolut greb hendes Arm og stak den ind under sin, trak han hende ud paa Gaden.
Jeg tørred Sveden af mit Ansigt og drak store, friske Åndedrag ind. Hvor havde jeg ikke løbet! Men jeg angred det ikke, det var vel fortjent. Hvorfor havde jeg også villet begære den Krone? Nu så jeg Følgerne! Og jeg begyndte at tale mildt til mig selv, holde Formaninger, som en Moder kunde gjort. Jeg blev mer og mer rørende, og træt og kraftløs begyndte jeg at græde.
Nu, han stod der med hatten i haanden, saa hun, at hans haar var ganske graat saa graat, at man ikke kunde se, hvadfor farve det oprindelig hadde hat. Men ung saa han ut allikevel. Og øinene var unge skjønt de saa triste og trætte ut av det magre, glatrakede ansigt men de var saa store og saa lyst blaa, at de gjorde et underlig vidaapent indtryk, forundret og fortænkt paa en gang.
Også mig var I kær, kær, som ingen kvinde har været det før eller siden. Men I havde kun ét øjemærke og én tanke. Det var tanken på rigets ulykke og store nød. FRU INGER. Jeg var femten sommere gammel, husk det! Og var det ikke, som om et vildsind havde grebet os allesammen i hine dage? OLAF SKAKTAVL. Kald det for hvad jer tykkes.
»Der kan De se!« sagde hun, »nu kan De bare se: Man kan vippe Dem blot med en liden Rynke i Panden, gøre Dem så flad, bare ved at flytte sig lidt bort fra Dem . . . .« Hun lo drillende, skøjeragtigt, med aldeles lukkede Øjne, som om heller ikke hun holdt ud at blive set på. »Nej, men du store min!« bused jeg ud, »nu skal De bare se!« Og jeg slog Armene heftigt om hendes Skuldre.
Atter engang standsed jeg ved Døren og vendte om. Denne strålende Følelse af at være kommet ovenpå henrykte mig og gjorde mig taknemlig mod Gud og Alverden, og jeg knæled ned ved Sengen og takked Gud med høj Røst for hans store Godhed mod mig denne Morgen.
Favreste Konvolvel, fiin som en Serafs Aandedræt, fanget af en Cherubin I et Blomsters Maskenet, i en død Blaaklokkes Liin, du er min Elisabeth , Hyacinths Tilhørerinde, som ham kunde bedst forstaae, med de store Øjne blaae af sin Tro aldeles blinde.
Jeg har disse to smaa værelser heroppe paa Hægdehaugen lige i nærheden af den løkke, hvor jeg er født og har levet til mit tiende aar, da min far kom som foged til Numedal. Fra mit vindu ser jeg toppene af de to store kastanjetrær udenfor indgangsdøren til mit barndomshjem. De er ikke synderlig forandret.
Hans tekst om aftenen var „Den forlorne søn.“ I begyndelsen av prækenen talte han om lignelsen i sin almindelighet og sa at alle beretningene i det femtende kapitel av Lukas evangelium viser os Guds naade imot den fortapte synder, derfor kaldes hele kapitlet det store naadens kapitel.
Var han virkelig den eneste skyldige. WERLE. Hvem ellers, mener du! GREGERS. Han og du var dog begge sammen om det store skogkøb WERLE. Men var det ikke Ekdal, som optog kortet over strækningerne, dette uefterrettelige kort? Ham var det, som drev al den ulovlige hugst på statens grund. Det var jo ham, som stod for hele driften deroppe. Jeg havde ikke rede på, hvad løjtnant Ekdal foretog sig.
Dagens Ord
Andre Ser