United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den ene af dem spejdede ivrigt hen ad den mørke Gade og iagttog opmærksomt enhver, der kom inden for den mat brændende Lygtes Lyskreds. Denne unge Mand var Vatajko; den anden var Andrey, som for fjorten Dage siden var kommen til Byen og nu sammen med sin Ven boede i denne stille, beskedne Bydel. „Ser du endnu ingen?“ spurgte Andrey. „Nej!“ „Det er besynderligt!
Tro mig, mit ord skal du sande. Jeg véd ikke selv, men jeg er så glad ! Der falder mig ind . Margit, véd du hvad? Hans harpe har hængt så længe på væggen derinde. Jeg vil tage den ned; jeg vil pudse den blank og stille den bered og stemme dens gyldne strenge. SIGNE. Margit, du skal være fro og glad! Har du ikke terner og svende? I dit kammer hænger kostelige klæder på rad.
Tænk eder kun, min smukke elskerinde, min Livia, har troløst mig forladt, just nu, da alt, hvad end mig var tilovers, for hendes skyld jeg havde ødslet bort. STATILIUS. Din overdåd tilskrives må dit uheld. CETHEGUS. Tilskriv det, hvad du vil; jeg giver ej på mine ønsker slip; dem vil jeg stille tilfreds så længe, som jeg det formår.
Jeg saa, du hadde det vondt det var det, baade at du var saa stille og trist den første tiden, og disse anfaldene av vildskap siden . Jeg husker den dagen paa landeveien ved Warnemünde; jeg ser dig, da du stod der og graat det ogsaa hører med i, at jeg elsker dig . De andre mændene, du har kjendt, Jenny, guttens far ogsaa aa, jeg vet, hvordan det har været.
De finder sig noget at hage sig fast i, spænder Hælene mod et Komma eller en Ujævnhed i Papiret og står uryggelig stille sålænge, til de selv finder for godt at gå sin Vej. En Tidlang vedblev disse små Udyr at beskæftige mig, og jeg lagde Benene overkors og gav mig god Tid med at iagttage dem. Med én Gang bæved en eller to høje Klarinettoner op til mig fra Lunden og gav min Tanke et nyt Stød.
Ved nemlig at læse det danske "Månedskrift for Literatur" blev jeg opmærksom på, at gamle etatsråd Molbech i sin tid havde plejet at betages af en svær vrede, når en ung digter udgav en bog eller fik et skuespil opført i København. Således, eller omtrent således, var den domstol beskaffen, der nu i dagspressen tog sig for at stille "Gildet på Solhaug" for kritikens skranke i Kristiania.
Longley brøt fortryllelsen ved at si: „Her paa denne øde ø ingenting . Men ute i verden, hundreder, tusener pund sterling.“ De stod stille en stund igjen, fortapt i beskuelsen. Saa vendte Dale sig mot Longley: „Men si mig nu, gamle ven, hvordan fandt du ut av dette?“ Longley famlet i lommen efter pipen. Nu kunde han ikke undvære den længer. „Det er ganske liketil hvordan jeg fandt det ut.
„Aa, en hel del, er jeg bange,“ svarte han alvorlig. „Men vi var jo nødt til at hjælpe de hvite, og vi kunde ikke tillate at de blev overvundet og pint av disse vilde menneskene.“ Gutterne var fremdeles stille.
Og jeg sagde Godnat og tog instinktsmæssig Vejen ud til mit gamle Sted. Blot jeg fôr varsomt frem, kunde jeg nok nå op, uden at blive hørt; der var alt i alt otte Trapper, og blot de to øverste knaged i Trinnene. Jeg tog Skoene af nede i Porten og gik op. Det var stille overalt; i anden Etage hørte jeg en Klokkes langsomme Tik Tak og et Barn, som græd lidt; siden hørte jeg intet.
Dagens Ord
Andre Ser