United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg har bedraget både med ord og med øjne, og til mangfoldige har jeg sagt, hvad jeg i denne nat har tilhvisket dig. Men tro mig ELINE. Stille! Ikke mere derom. Min kærlighed er jo intet vederlag for den, du skænker mig. O nej; jeg elsker dig, fordi ethvert af dine øjekast er et kongebud, som byder det. Du gode Gud, hvor jeg har været blind for mig selv!
„Vi har ikke netop faat nogen entusiastisk mottagelse her,“ bemerket Sir Ralph og smilte. „Ikke netop det, nei,“ sa Longley. „Slik som vi listet os stille ned i taaken, tænker jeg ikke nogen i byen la merke til
Saaledes gik det til, at Andrey atter blev taget fra sit Arbejde og fra sit stille, lykkelige Liv for igen at blive kastet midt ind i Revolutionens vildeste Malstrøm. Han gjorde en kort Rejse til Dubravnik nærmest for at undersøge Forholdene.
FRU INGER. Al modstand er unyttig. I slipper ikke herfra. Forhold eder derfor stille; det er det klogeste, I kan gøre. Hun har været snedigere end jeg. Følg grev Stures trop lige til grænsen. Drag så uopholdelig til Peder Kanzler og bring mig mit barn. Nu har han ikke længer nogen grund til at forholde mig, hvad mit er. OLAF SKAKTAVL. Ved alle hellige, I skal få ham!
Og jeg gør det ikke forat vække Medlidenhed, men forat håne mig selv, stille mig i Gabestokken; jeg kunde væltet mig ned i Gaden og bedt »Kommandøren« gå over mig, træde på mit Ansigt. Jeg siger ikke engang Godaften.
Min Stolthed forbød mig at vende tilbage til mit Rum; det kunde aldrig falde mig ind at gå tilbage på mine Ord, jeg afviste denne Tanke med stor Harme og smilte overlegent i mit stille Sind ad den lille røde Gyngestol.
Det var saa forunderlig stille inde paa det værelse hvor den fattige fiskerkone laa. Borte paa et litet bord stod nogen deilige blomster i en vandkrukke. De strakte og tøiet sig saa langt de kunde hen imot sengen for at bringe sin duft hen til den lidende. Det var nogen nabokoner nede i fiskerbyen, som hadde sendt disse blomster op til hende.
«Men Jenny » han tok forfærdet om hendes hænder, «nu kan du jo ikke bryte med mig saan uten videre, mener jeg. Nu kan vi jo ikke skilles.» «Jo.» Hun strøk kjærtegnende over hans ansigt. «Jo du. Hvis ikke dette var kommet paa, saa hadde jeg vel fortsat en stund. Men nu maatte jeg jo se det i øinene faa alting paa det rene.» Han laa stille en stund. «Hør paa mig, liten.
Hun snakket næsten slet ikke, utover nogen bekymrede spørsmaal om frøkenen var fornøiet med maten og værelset, selv naar Jenny efter middagen undertiden satte sig ind i dagligstuen til fru Rasmussen med sit haandarbeide, tidde de stille.
Den Lidenskab, der dirrer i hver af de forbigåendes Bevægelser, selve Gaslygternes dunkle Lys, den stille, svangre Nat, altsammen har begyndt at angribe mig, denne Luft, der er fyldt af Hvisken, Omfavnelser, skælvende Tilståelser, halvt udtalte Ord, små Hvin; endel Katte elsker med høje Skrig inde i Blomqvists Port. Og jeg havde ikke to Kroner.
Dagens Ord
Andre Ser