United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
OLLOVICO. Det Roma er? Italiens herskerinde, og snart Germaniens, Galliens og måské. AMBIORIX. Desværre, ja; så tør det engang vorde; og skånselløst er Romas herredom; den undertvungne tynger det til jorden. Nu får vi se, hvad lod vort folk kan vente: om her er værn mod krænkelserne hjemme, og fred og ret for Allobrogers land. OLLOVICO. Det vil os skænkes.
Sir Ralph svarte, langsomt og tydelig: „Vinden vil drive Dere tilbake til kysten. Slip ut en del gas saa snart Dere naar stranden, og land der. Hører
Ruten kom snart i gang igjen, og flere av ekspresrytterne, deriblandt Bill Cody, fik sin løn forhøiet til 150 dollars maaneden. De mange fredløse, som holdt til ute paa prærien, var ogsaa en stadig trusel for ponyekspressen.
Og så er her smørrebrøder og lidt saltmad til. Saltmad? Aldrig under dette tag! Rigtignok har jeg ikke nydt faste næringsmidler på snart fire og tyve timer; men det får være det samme. Mine optegnelser! Mine påbegyndte livserindringer! Hvor finder jeg min dagbog og mine Vigtige papirer? GINA. Ja, herre gud, et steds må da barnet være. HJALMAR. Gå ud.
FRU INGER. Et baghold som skulde fange ham op, så snart I havde fået hint tilsagn, der kan fælde mig! Jeg beholder intet, som kan vidne imod eder. FRU INGER. Hvad gør I? NILS LYKKE. Jeg beskærmer eder fra denne stund. Har jeg forsyndet mig imod eder, nu, ved himlen, så vil jeg også prøve på at oprette min brøde. Men ud må jeg nu, om jeg så skal hugge mig igennem porten! Eline, sig din moder alt!
FRU INGER. Du vil snart begribe. Da vi ikke kan søndertræde ormen, så må vi binde den. ELINE. Vogt jer vel, at ikke snoren brister. FRU INGER. Det kommer an på dig, hvor fast den skal strammes. ELINE. På mig? FRU INGER. Længe har jeg mærket, at Østråt er dig et fangebur. Det huger ikke en ung falk at sidde imellem jernstænger. ELINE. Min vinge er stækket.
...«Gamle Ven! fra da min Far dengang Du min Frelser var! hvorfor holder Du for Øjet Hatten snart, snart Haanden bøjet? ...Ja ved Gud, ved Gud, jeg troer... Siig mig hvad du græder for?»
Vinden tiltok foruroligende, og endnu var han over 1000 fot oppe i luften. „Disse vindkastene øker snart til en 20 meter pr. sekund,“ sa en mekaniker, og saa tydelig forskrækket ut efter at ha betragtet vindmaaleren. De andre stod tause. De visste de stod like overfor den fare som altid truer flyveren, naar en storm opstaar mens han er i luften. Nu begyndte ogsaa Dale at forstaa faren.
FALK. Jeg står som æslet, snørt i valgets bånd; til venstre har jeg kød, til højre ånd; hvad var vel visest her at vælge først. Først et glas punsch, det slukker harm og tørst. Men den er otte snart; nu tror jeg næsten det er på tiden vi kan vente presten. FALK. Hvad? Skal her komme prester? FRØKEN SKÆRE. Gud, ja visst! FRU HALM. Det var jo det , som jeg fortalte sidst
NILS LYKKE. Nu, og hvad tog I jer så videre for? NILS STENSSØN. Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var bare skade, at jeg måtte så snart afsted igen. Men da jeg fór over grænsen ha-ha-ha så loved jeg dem, at jeg snart skulde komme tilbage med tre-fire tusend mand eller hvor mange det nu var, og så skulde det rigtig gå løs. NILS LYKKE. Og det faldt eder ikke ind, at I handlede ubesindigt?
Dagens Ord
Andre Ser