United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg har altid respektert dig like saa høit som et førsteklasses mandfolk. Og nu er du snart niogtyve aar, og saa gammel maa man være, før man i det hele tat kan begynde at arbeide nogenlunde selvstændig.

Nu dræbte du min trygge tro venskab. CURIUS. Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej med skånsel længer ! Lev, min Curius! Stå op! Du fejled; jeg tilgiver dig. O, Catilina, se mig sønderknust ! Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; den er vejen; den er allevegne. CATILINA. Og vennerne i staden ?

Alt er tabt for dig! Snart slukkes gnisten i hans barm, og som hævnens offer ligger han i dødens arm! Nej, ved alle lysets guder, nej, det skal han ej! Til hans hjerte mine tårer baner end en vej. Finder jeg ham bleg og blodig efter kampens larm, slynge vil jeg mine arme om hans kolde barm, ånde hans stumme læbe al min kærlighed, mildne smerten i hans indre, bringe trøst og fred.

Hendes Ansigt skifter Farve, har snart det ene, snart det andet Udtryk, og hun ånder ganske hørligt; selv Knapperne i hendes Kjole synes at stirre mig som en Række forfærdede Øjne. »Bryd dig ikke om hamsiger hendes Ledsagerske og trækker hende i Armen; »han er jo fuld; kan du ikke se, at Manden er fuld

Istedetfor at minde mig om, at Pigen snart vilde komme hjem, kunde hun også simpelthen have sagt følgende: Nu De forsvinde, for nu skal jeg og hente min Mor, og jeg vil ikke have Deres Følge nedad Gaden. , det var ikke det, hun havde tænkt ? Å, jo, det var nok alligevel det, hun havde tænkt ; det forstod jeg straks.

Efter aftensmaten sat begge prestene ute paa verandaen i en fortrolig samtale. Mrs. Reierson og Mrs. Skarping holdt sig inde en stund, men snart kom ogsaa de ut med hver sin stol og satte sig ute paa verandaen.

Saa snart de modtog Ordren til at begive sig nedenunder, skulde Klein stikke et Stykke blaat Papir op i sit Vindu, som han kunde naa ved at staa paa en Skammel.

Dale og Kerr, som hadde ligget og sovet til nu efter sin nattevakt, kom nu ogsaa frem i forkahytten og begyndte at diskutere det interessante emne frokost. Under tilberedelsen av den fløi de over Dardanellerne, men saa ingenting paa grund av tyk taake. Av og til kom litt land tilsyne. Kartet viste at det var Lille-Asia. Snart saa de tydelig bjergkjeder. Det var Taurus-bergene.

Longley holdt øie med de to som var gaat, og fik snart se Sir Ralph vifte. Der var altsaa avsatsen. Longley gik ned til den jevne sjøbund nedenfor dem, og gik saa langt at hullet de hadde forlatt, laa bent mellem ham og Sir Ralph. Dale og Tony saa forbauset paa ham. „Kom nu!“ sa Longley. Han hørtes rigtig oplagt.

Snart blev han saa stor at han kunde smile og naar Edel ristet sit krøllete hode over ham i vuggen, lo han med aapen mund og strakte hænderne op imot hende. „Nei se, mama, lillebror har hænder akkurat som en engel. Han vil vist ta mig og flyve bort med mig,“ sa hun til sin mor. En nat ved midnatstid kom den hvite due tilbake og tok lillebrors sjæl med sig hjem til lysets land.