United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
De to smaa lubne hvalperne blev solgt, og moren syntes, de maatte sælge Leddy ogsaa det var et kostbart dyr. Den sørget saa over sin herre. Men der maatte ingen anden ha Berners hund, naar de ikke hadde raad at beholde den selv det satte Jenny igjennem; hun fik for engangs skyld et hysterisk anfald i den anledning. Og hun bragte den selv en aften ned til advokat Iversnæs, Berners gamle kamerat.
HJALMAR. For en sikkerheds skyld . Hvor finder jeg noget klister? Her står klisterpotten. HJALMAR. Og så en pensel. GINA. Her er penselen også. Nå, ikke på den andens heller. Se så. Lad det ligge der så længe. Og når det er ble't tørt, så ta' det væk. Jeg vil ikke se det aktstykke for mine øjne mere. Aldrig! Hvad, sidder du her, Hjalmar? Jeg var sunken ned af mathed.
Det nytter ikke, du spør, Gram.» «Jamen jeg blir gal, hører du Heggen jeg blir gal av det, hvis du ikke kan forklare mig .» «Du har ingen ret til at kjende Jennys hemmeligheter.» «Men hvorfor gjorde hun det da? For min skyld for hans skyld for din skyld?» «Nei. Hun gjorde det for sin egen skyld.» Saa hadde han bedt Gram gaa. Nu var han reist. De hadde ikke set hinanden siden.
Han nænnede aldrig at give Maleriet sit Udødelighedsmærke visselig ikke nødvendigt uden for sløvere Øjne for de Heems , Blomsterdigterens, Skyld, »Blomsteraltarets» genifulde Skaber, han, som forholder sig til van Huysum som Pereira til Velasquez og Alonzo de Tobar til Murillos . For hver Gang han greb Penselen til sit Navnetræk kom der nogle Uefterligneligheder af Fluer.
Nu har jeg altsaa lyst til at bemerke for engangs skyld, at under vore forhold heroppe var det sagtens mere fortjenstfuldt om nogen søkte at knytte forbindelser tilegne sig gjøre bytte og slæpe hjem hit til hulen vor litt av de ophopede skatter, som man kalder kultur ute i Europa .
Det haster jo ikke så. Om et Par Dage kanske, eller . . . .« »Ja, jeg skal se. Forresten har jeg Deres Adresse, så.« Og jeg glemte at oplyse om, at jeg ikke havde nogen Adresse mer. Audiensen er forbi, jeg træder bukkende tilbage og går. Håbet gløder igen op i mig, endnu var intet tabt, tvertimod, jeg kunde vinde alt endnu, for den Skyld.
DAGNY. Mit værk er jo alt det, som øvedes, at der blev yppet strid, at Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er jeg skyld i! Ve mig; så gode var mine kår; men aldrig blir jeg glad mere efter denne dag. Men før i de fem lange år i al den tid var lykken med dig? DAGNY. Kan du tvivle om det! HJØRDIS. Hm; igår tvivled jeg ikke, men DAGNY. Hvad mener du?
Om jeg måtte spørge: Hvorfor skulde jeg være forpligtet til at lade det betyde Strikkegarn, når jeg specielt havde imod, at det betød Strikkegarn? Jeg havde selv opfundet Ordet, og jeg var i min gode Ret til at lade det betyde hvadsomhelst for den Skyld. Såvidt jeg vidste, havde jeg ikke endnu udtalt mig . . . . Men mer og mer kom min Hjærne i Vildrede.
Men det er jo et isolert tilfælde.» Han tidde litt. «Da jeg malte det, var hun hele livet for mig. Jeg var endda saa forelsket i hende og jeg hadet hende allerede saa grænsesløst.» «Var det hendes skyld,» spurte Jenny sagte, «at du gav op at male » «Nei Jenny. Alt som overgaar os av ulykker, er vor egen skyld. Jeg vet, du er ikke hvad man kalder troende. Ikke jeg heller for den saks skyld.
Maalet er, at de faar magten, som føler ansvar ved tanken paa hver liten god evne, som blir knust .» «Du forstaar allikevel ikke Hans Hermann,» sa Cesca sagte. «Aa. Det var ikke bare for sin egen skyld, han var oprørt over samfundsuretten. De smaa gode evner, som gik tilspilde han snakket om det, han.
Dagens Ord
Andre Ser