United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Min Ven!“ sagde Andrey og lagde Haanden fast paa hans Skulder. „Hvorfor skal vi forbitre vore stakkels Venners sidste Øjeblik paa saa grusom en Maade? Det er aldeles utænkeligt, at vi kan redde blot en eneste af dem, vi vil derimod blive sablet ned for deres Øjne. Hvorfor skal vi gøre deres sidste Øjeblikke endnu tungere ved at lade dem blive Vidne til dette Syn?“
Tilslut spurgte jeg om han virkelig troede at rokken hans var i den stand at den kunde taale et sligt slæb i høi sjø? «Well,», sagde han. «Det er det som skal vise sig. Vi har ialfald ikke kjøbt denne dreadnoughten for at bruge den til lystfart. Den er kjøbt til bugserbaad og nu sender herren i sin visdom dig en seiler at bugsere, og saa vil du liste fra det hele fordi du er lidt søvnig.
Der maatte altsaa være noget i „nøkkelen“. Men alt var like mystisk; for hulen var jo tom. Hvad skulde saa alt dette bety? „Ja, men hør, vi gaar endnu en gang op paa avsatsen,“ sa Dale, „endda jeg ikke aner hvad i alverden vi skal gjøre naar vi kommer dit! Men saa faar vi da slaa fast, at om der nogen gang har været en skat der, saa er den tat før vi kom.“
Kan du ikke bare bli min gi dig over bare til mig, lægge dig ind i armene mine og la mig gjøre dig til min . Du skal bli sund og lykkelig igjen jeg vet ikke rigtig nu, hvordan jeg skal gjøre det, men jeg vet, jeg finder paa det av min kjærlighet . Saa du skal vaakne litt gladere hver morgen, og hver dag blir litt lysere og litt varmere for dig end igaar og din sorg litt mindre tung.
Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har på, når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggio,« siger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.
Hun slår Armen om min Hals, ganske langsomt, ømt; hendes Ånde puster mig lige i Ansigtet fra de røde, dirrende Næsebor; med den anden Hånd begynder hun selv at åbne Knapperne, en for en. Hun ler forlegent, ler kort og ser flere Gange op på mig, om jeg skal mærke, at hun er bange. Hun løser Båndene op, hægter op Korsettet, er henrykt og ængstelig.
»Jeg har fulgt Mama til en Familie, Mama skal være ude iaften.« »Jaså!« sagde jeg. Nu var vi uvilkårlig begyndt at gå. En Politibetjent står på Gadehjørnet og ser på os. »Men hvor går vi egentlig hen?« siger hun og standser. »Did, hvor De vil, bare did, hvor De vil.« »Uf, ja, men det er så kedeligt at bestemme det selv.« Pause.
Havde det været dig hun slog fekten paa, saa skulde jeg ikke sagt et muk; men stakkels gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu kommer hun her næsten hvereneste middagsstund, og onkel Dick her og onkel Dick der og baade fem og ti kroner i pompaduren sin, naar hun gaar. Hun ruinerer ham. Det er hvad hun gjør med penheden sin.
Farvel da Jenny men barn, du er jo rent utav dig » «Ja,» hvisket hun. «Saa skal jeg gaa. Maa jeg komme igjen engang se dig før du reiser vilde jeg gjerne. Naar du er blit rolig og dette ikke skræmmer dig. Der er ingen grund til det Jenny » Hun stod stille litt. Saa drog hun ham pludselig indtil sig et øieblik og streifet hans kind med sin mund. «Gaa nu Gert.» «Tak. Gud velsigne dig, Jenny.»
Samuel løftede højtidelig sine Hænder som en Kerub sine Vinger, og sagde med et Blink i Øjet: „Hvorfor ikke? Med Guds Hjælp kan De det!“ Sazepin, som ikke havde en saa blind Tro til Forsynet, protesterede; men David, der morede sig over sin Vens Ivrighed, blandede sig nu i Sagen. „Bryd dig bare ikke om Enken,“ sagde han. „Du skal se, det gaar nok.“
Dagens Ord
Andre Ser