United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fru Inger har solgt sig til Danskens drot Hun skikker sit folk i fremmedes vold, som vederlag BJØRN. Og jeg skal skikke dig djævelen i vold uden vederlag, dersom du mæler et uhøvisk ord til om fru Inger! BJØRN. Hys, hvad er det? FINN. Et horn. får vi nok gæster ikveld. Jeg hører hovslag i borggården. Det være en riddersmand. FINN. En riddersmand? Det kan det vel neppe være.

«Bliv litt til da » hvisket han pludselig. «Hun» han gjorde et kast med hodet. «Til Dem siger hun ingenting. Og mens De er her, slipper vi andre scenerne » Jenny satte sig stille bort til bordet og tok sit broderi. Aagot hæklet energisk paa et hvitt epidemisjal. Gram gik bort til pianoet.

Jeg har dem i min pult. Og saa vil jeg, hvis De tillater det, be mine to nærmeste venner, Kerr og Longley, at komme herover og hilse paa Dem. Ved Jupiter!“ han saa paa sit ur, „klokken er 12. Da maa jeg øieblikkelig avsted.“ „Vent et øieblik; jeg maa faa gi Dem en ny cigar.“ Sir Ralph aapnet kassen. „Aa, der er ikke flere.“

Det tyktes mig, som om Gud Herren selv havde sat sit tegn eders pande og mærket jer som den, der skulde lede de rædde og de rådvilde. I højsalen sang riddere og herremænd eders pris; og selve almuen, nær og fjern, kaldte eder landets håb og støtte. Og alle mente de, at gennem eder skulde de gode tider komme igen! Alle mente de, at med eder skulde der komme som en ny dag over os.

Med et Suk satte han sig til sit Skrivebord og tog energisk fat paa sit Arbejde. I

Thi, skjøndt endnu tusind Alen borte fra vort Landingssted, springer Francis op som galen, rykker nær min Arm af Led, svinger Hatten: «det er Hende! Fa'r se der! Hun maa mig kjende. Ja ved Himlen! ja hun gjør! Seer du Anna der? Hun vinker tydeligen med sit Slør. Skuldermand! hal ud, hal ud! Ve, om en Sekund du sinker! Det er Anna, Fa'r min Brud

Saa snart de modtog Ordren til at begive sig nedenunder, skulde Klein stikke et Stykke blaat Papir op i sit Vindu, som han kunde naa ved at staa paa en Skammel.

HJALMAR. I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit eget bryst. GREGERS Du tænkte også at ! HJALMAR. Ja. GREGERS. Men du skød ikke? HJALMAR. Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hører mod til at vælge livet under de vilkår. GREGERS. Ja, det er som man tar det. HJALMAR. Jo, ubetinget, du.

En mor tvilte ikke paa, at hun elsket sit barn, ikke paa, at hun vilde det det bedste og handlet til dets vel, ikke paa, at det holdt av hende igjen. Og saa rikelig er naturens naade mot mødrene, at det er mot barnas inderste instinkt at betro sine bitreste og ulægelige sorger til mor. Det er ikke stort andet end sygdom og pengesorger, de faar vite om.

Men hun turde ikke hoppe ut av sit gamle jeg hun følte, hun kunde ikke slutte letsindet letsindig og vist ikke han heller. Hun hadde set litt av Gunnar Heggen overfor andre kvinder, han hadde hat smaa historier med han var, som de var, og dog ikke helt inderst inde var han sig selv, en mand, som var bedre end de fleste kvinder er. Siden hadde han ledd av sin egen forelskelse.