United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


JENSEN. Å fan', har han vær't løjtnant! PETTERSEN. Ja gu' har han . Men slog han sig nok paa skoghandel eller hvad det var. De siger, at han skal ha' gjort grossereren et fælt stygt puds engang. For de to var sammen om Højdals-værket dengang, skønner De. Å, jeg kender godt gamle Ekdal, jeg. Vi drikker mangen god gang en bitter og en flaske bajersk sammen inde hos madam Eriksen.

Han måtte undskylde, at jeg havde heftet ham bort med dette . . . . Jeg bukker og tager i Dørvrideren. »Hvis De trænger detsiger han, » kan De heller lidt i Forskud. De kan jo skrive for detNu havde han jo set, at jeg ikke dued til at skrive, hans Tilbud ydmyged mig derfor lidt, og jeg svared: »Nej, Tak, jeg klarer mig endda en Stund. Takker ellers meget. Farvel

Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har , når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggiosiger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.

Dick Darling kom op fra maskinrummet i det samme for at se, hvad det var som var iveien og Ratje raabte til ham: «Kom her, Darling, Trumpen siger, at han fik ingen provision af Hansen paa «TryggDick kom. Med et eneste blik opfattet han situationen. Han stak hænderne i lommen og plystret en lang forstaaelsesfuld node. «Hvad skal vi gjøre med hamspurgte Ratje.

Skal jeg forgå? Nej, det er ej, Catilina! Hvo taler? Hvilken stemme varsler hist? En ånderøst fra underverdnens skygger! Jeg er din skygge. Vestalindens genfærd! FURIA. Dybt du være sunken, hvis du ræddes for mig. CATILINA. Tal! Er du stegen op af graven for at forfølge mig med had og hævn? FURIA. Forfølge, siger du? Jeg er din skygge. jeg ledsage dig, hvorhen du går.

Jeg siger dig, jeg vil spotte dig ud Dommens Dag og bande dig Tændeme ud af min Mund for din Guddoms endeløse Ynkelighed. Jeg siger dig, jeg vil fra denne Stund forsage alle dine Gærninger og alt dit Væsen, jeg vil forbande min Tanke, om den tænker dig igen, og rive mine Læber af, om de atter nævner dit Navn.

Jeg siger dig, hele mit Liv, hver Celle i min Krop, hver Evne i min Sjæl gisper efter at håne dig, du nådefulde Afskum i det høje. Jeg siger dig, jeg vilde, om jeg kunde, råbe dette højlydt ind i din Himmel og hen over den hele Jord, jeg vilde, om jeg kunde, ånde det ind i hver ufødt Menneskesjæl, som engang kommer Jorden, hver Blomst, hvert Blad, hver Dråbe i Havet.

CATILINA. I templet har jeg vidst at slippe ind, har flere gange set og talt med hende. O, hvilken forskel mellem denne kvinde og min Aurelia. CURIUS. Du elsker begge engang? Nej, det kan jeg ej forstå. CATILINA. Besynderligt. Jeg fatter det ej selv. Og dog jeg elsker begge, som du siger. Men hvor forskellig er ej denne elskov!

Hvad har jeg gjort? Er der noget, hvormed jeg har krænket dig, hvorfor siger du det saa ikke rent ud, som du plejede at gøre? Og hvis du ikke kan, hvorfor skal vi saa pine hinanden? Hvorfor ikke skilles som Venner og gaa hver sin Vej?“ Hendes Stemme var, efterhaanden som hun talte, bleven blød og sørgmodig. „Ja, gid jeg kunde, Tania!

I trange tider holdt vi trofast sammen; hun fordrer ikke stort af livets gammen, og jeg er nøjsom, har alt længe sporet, at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret. Lad andre følge svaneflokkens flugt; liv i det små kan også være smukt. Hvad siger ej etsteds geheimeråd Goethe om melkevejen, skinnende og hvid? Af den kan ingen skumme lykkens fløde, og endnu mindre hente smørret hid