United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !


«Men er ikke nitti lire forfærdelig dyrt for koraller davaaget Helge sig til at spørre. «De kan skjønne, det er ikke saanne almindeligenedlot frøken Jahrmann sig til at svare. «Dette er saanne contadinakoraller en diger kjede med guldlaas og svære ørendobler saa lange som saa.» «Contadina er det en egen slags koral det?» «Neida slike som contadinarne gaar med vel

Hun gik med ham i den vaarlige, strømmende vind, der svalet hendes krop som et bad, og hun følte sit legeme som et kjølig, friskt og saftfyldt blad, og hun længtes efter at gi det til ham. De sa hinanden farvel for sidste gang i hendes mørke gatedør. Og de vilde sletikke slippe hinanden. «Aa Jenny. Gid jeg kunde bli hos dig inat!» «HelgeHun knuget sig ind til ham. «Du kan

Hvor er Fangerne?“ spurgte Andrey. „De bliver straks førte ind. Vi skal først efterses,“ sagde Varia. En af Skildvagterne rejste sig ag sagde, at hvis de havde bragt noget med til Fangerne, maatte de aflevere det til den vagthavende Skildvagt, som skulde undersøge det. Denne Skildvagt var ham, der gik op og ned mellem Gitrene, og netop den Mand, som Andrey ønskede at træffe.

Omendskønt han var alt for gammel til at dele deres Forhaabninger eller til at bifalde deres hensynsløse Midler for at naa Maalet, ansaa han dog ikke dette for tilstrækkelig Grund til selv helt at unddrage sig ethvert Ansvar eller enhver Byrde i den forestaaende Kamp.

Han samlede Linerne i sin Haand, for at ingen skulde gribe fat i dem, gav Hesten Sporene og var med et Sæt ude af Kampen. Endnu hvislede de fjentlige Kugler ham om Ørene, og han hørte Gendarmernes Raab bag sig. Men ve den Mand, der havde forsøgt at standse ham i dette Øjeblik!

HJØRDIS. Den gerning var nyttig; thi hårdt er brystet, som skal rammes idag. GUNNAR. Jeg skønner dig nok; du vil have Sigurd fældet. HJØRDIS. Hm, kan hænde. GUNNAR. Det sker dig aldrig til vilje. Med Sigurd holder jeg fred, stærkt du end ægger mig. Mener du det? GUNNAR. Det ved jeg! Sig mig, Gunnar, kan du løse den knude der? Nej, den er flettet for fast og kunstigt.

Jeg er Francis . Du har nævnt min Moders Navnskreg min unge Kammerat, styrtende sig i min Favn med saa fyrig Ømhed, at vaklende vi Begge vare, for at gaae tilbunds, i Fare.

Nødsaget til at forsvare sig imod Hestens Hove slap han endelig sit Tag i Klein, der nu løb hen imod Vognen. I

Jeg spørger efter Kierulf, Joachim Kierulf, om jeg måtte sige, en Uldhandler, kortsagt, han var ikke til at tage fejl af . . . . Pigen ryster Hovedet. »Bor ingen Kierulf hersiger hun. Hun stirrer mig, tager i Døren, færdig til at trække sig tilbage.

Jeg havde måske givet denne faldne Skabning et Skub til Oprejsning for hele Livet! Frelst hende engang for alle fra Fordærvelsen! Og hun vilde påskønne det, når hun fik summet sig det, endog huske mig i sin Dødsstund med Hjærtet fuldt af Tak. Å, det lønte sig at være ærlig alligevel, ærlig og retskaffen!