United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Som én Mand rejste alle sig op i Salen og stod i aandeløs Forventning. Der var en Stilhed, saa man syntes, man maatte kunne høre hvert enkelt Hjertes Slag de, der bankede i Dødsangst for dem, de stod nær, og de, der blot bankede i den voldsomme Spænding, som det usædvanlige dramatiske Optrin medførte.
Naar hun hvilte, vekslet de nogen likegyldige ord, mens han blev ved at arbeide paa bakgrunden eller vasket penslerne. «Saa!» Han la bort paletten og gav sig til at ordne i skrinet. «Nu kan du faa slippe for idag!» Hun kom bort, og de stod litt sammen og saa paa billedet. «Det sorte er ganske fint behandlet synes du ikke, Jenny?» «Jo. Jeg synes, det tegner svært bra.»
Derpaa bøide han sig ned og sa noget til en eller anden i kahytten under ham, vendte sig saa igjen til Sir Ralph og
Han hilste stanset et øieblik men gik videre, da Jenny ikke hilste igjen. Det var Helge Gram. Hun hadde ikke sanset at hilse. Hun huket sig ned foran den lille gutten med blomsterne og tok hans hænder, drog barnet nærmere til sig og snakket med ham, mens hun forsøkte at faa bugt med den vanvittige skjælving, som løp gjennem hendes krop. En gang snudde hun hodet og saa til den kant, han var gaat.
Saa gav han sig til at ordne sin Seng; men han var alt for ophidset til at kunne sove.
Nu med den begyndende skumring kom der saa smaat liv i dem. En rød en, som hadde ligget paa Trajansøilens fotstykke, strakte sig, hvæsset klørne paa murverket og satte i et lydløst mykt sprang ned paa græsset randt bortover som en lysere skygge og forsvandt. «Jaggu faar jeg ikke treogtyve da,» sa Helge.
Hver kveld hadde hun længtet litt mere efter den næste soldag med ham utenfor murene og litt efter litt vendte hendes længsel sig mere efter ham og efter hans unge, varme kjærlighet. Hun hadde tat mot hans kys, fordi det glædet hende og dag for dag var deres kys blit flere tilsidst var al tale tystnet mellem dem, og det blev bare kys.
Vi står og ser hinanden ind i Øjnene uden at røre os; det varer et Minut; der skyder Tanker mellem Vinduet og Gaden, og der siges ikke et Ord Hun vender sig om, det giver et Ryk i mig, et fint Stød gennem mit Sind; jeg ser en Skulder, der drejer sig, en Ryg, der forsvinder indad Gulvet.
FRØKEN SKÆRE. Og skærmer jer mod tvedragts fæle øgle. STRÅMAND. O, denne klynge! Kærlighed og venskab! en stund, så glad, og dog så vemoddryssende! Jeg rejser ej! Jeg følger med! Du rejser ej? Du følger? Men, Gud, så skilles vi jo lige fuldt! LIND. Ja, hvad er det? DAMERNE. Hvad nu! Nej, her sig dølger en misforståelse STRÅMAND. Hun loved huldt, at rejse med!
Hun forsvandt hurtigt, og Andrey satte sig ved det umalede Fyrretræsbord, som var bedækket med Bunker af Bøger og Manuskripter i alle Størrelser og med forskellige Haandskrifter.
Dagens Ord
Andre Ser