United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Pastor Reierson holdt indledningstalen over det opstillede emne. Det var et kraftig vidnesbyrd. Det blev ogsaa hans sidste tale i Glenfield. Han tok jo ogsaa del i samtalen siden i møtet, men det var kun korte vidnesbyrd. Pastor Reierson hadde skrevet sin indledningstale og ifølge beslutning senere i møtet, lot han den offentliggjøre i „Kirkebladet“, saaledes er den bevaret indtil denne dag.

Ja visst, som hver min kærlighed; men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde. Ved sidste skuespil jeg torvet prestinderne i stort og festligt optog. Tilfældigvis en af dem jeg sænked et øjekast, og med et flygtigt blik hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen. Ah, dette udtryk i det sorte øje jeg aldrig hos nogen kvinde før. CURIUS. Det vil jeg tro. Men sig, hvad fulgte siden?

Jeg siger dig, hvis du er til, det sidste Ord i Livet og i Døden, jeg siger dig Farvel for evigt og altid, jeg siger dig Farvel med Hjærte og Nyrer, jeg siger dig det sidste uigenkaldelige Farvel, og jeg tier og vender dig Ryggen og går min Vej . . . . Stille,

Ulivs-sår, usaligt, værste ve mon volde, har min gamle bringe klemt, som mellem skjolde. Nidsyg norne nødig nægted mig sit eje, dryssed smertens rigdom over Ørnulfs veje. Vegt er visst mit værge. Fik jeg guders evne, en da blev min idræt; nornens færd at hævne. En da blev min gerning: nornens fald at friste, hun, som har mig røvet alt og nu det sidste! Har hun alt mig røvet?

I borgerkrigens sidste aar var trangen til en hurtigere og sikrere forbindelse mellem østens og vestens Amerika endelig blit saa stor, at man hadde tat fat paa det vældige projekt at bygge en jernbane tvers gjennem det øde og ubebodde land fra Missourifloden til Stillehavskysten.

Kold og endnu søvnig, mat i Knæerne og Ryggen efter den lange Tur og meget sulten, satte jeg mig ned en Bænk og døsed en lang Tid. Jeg havde i tre Uger levet udelukkende af de Smørogbrød, som min Værtinde havde givet mig Morgen og Aften; nu var det netop et Døgn, siden jeg fik mit sidste Måltid, det begyndte at gnave mig slemt påny, og jeg måtte have en Udvej ret snart.

Han var vor tids sidste ridder. Det er ikke nok at kalde Buffalo Bill den mest maleriske skikkelse i Amerikas historie. Han var mere. Han var en av de store pionerer en av banebryterne for den sterke slegt, som erobret Vest-Amerika for civilisationen.

Men derfor behøved ikke jeg at falde til Fode og hilse som en Nar, specielt når hun altså var bleven betænkelig falmet det sidste. »Hertugen« kunde gærne beholde hende, velbekomme! Der kunde komme en Dag, da jeg fik i Sinde at hende stolt forbi, uden at se til den Kant, hvor hun befandt sig.

Han vidste fra Helene, at de to Søstre havde arvet en lille Formue efter deres Fader, men at de havde givet alt, indtil den sidste Skilling, til den store Sag og nu fortjente deres Brød ved Afskrivning eller hvilket som helst andet Arbejde, de kunde faa fat paa.

Dog, lige meget; det matte måneskin sig passer godt til dette dunkle halvlys, der omhyller, der stedse har omhyllet mine veje. Hm, Catilina, er denne dag din sidste; alt imorgen er du ej hin Catilina mer, du før har været. Fjernt i det øde Gallien skal mit liv henrinde ukendt som en flod i skoven.