United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han tørket støvet av den store mappe og la den foran hende: «Det er mange aar siden jeg har vist dette til nogen, kan du tro. Eller set paa det selv. Men jeg har længe hat lyst til at du skulde se det. Helt siden første gang jeg var oppe hos dig paa dit atelier. Den dag du var hernede og saa paa de billederne av Helge som liten, tænkte jeg, jeg skulde spurt, om du vilde se det.
En Fugl flyver over de dødsdømtes Hoveder; den maa have set disse fire Ansigter og ogsaa de fire sorte, klodsede Maskiner, der staar og venter paa dem deroppe paa den sorte Forhøjning, og som greben af Rædsel flyver den i svimlende Fart langt, langt bort, saa hurtigt, som dens stærke Vinger kan bære den! Hvor han misundte denne Fugl! Men selv om han havde Vinger, vilde han ikke have været i Stand til at røre sig ud af Stedet. Skælvende som i Feber, med vildt bankende Hjerte og med vidt opspilede Øjne stod han der, i
Sterkt foroverbøiet kom de indfødte fremover. Set ovenfra saa det ut som bitte smaa brune maur kom krypende frem fra trærne. I
En Politibetjent står nogle få Skridt borte og iagttager mig; han står midt ude i Gaden og lægger ikke Mærke til noget andet end mig. Idet jeg slår Hovedet op, mødes vore Øjne; han havde kanske stået der i længere Tid og bare set på mig. Jeg tager min Hat op, sætter den på og går hen til Manden. »Ved De, hvormange Klokken er?« siger jeg.
Siden Andrey for to Maaneder siden havde truffet Tania første Gang, var der ikke hengaaet en Uge, uden at han havde set hende, i
Han for sit eget Vedkommende var saa fortvivlet skeptisk, og han havde set saa megen Fejghed og Egoisme rundt om sig, at han ikke kunde lade være med at beundre disse Menneskers Trofasthed over for den Sag, de tjente. Selv om han ikke var i Stand til at dele deres Begejstring for Sagen, saa følte han dog den allerstørste Sympati for dem som Personer.
Men hun hadde allikevel aldrig været saa glad i moren og hjemmet som nu. Det var ikke bare, at moren forstod litet; hadde hun set en gang imellem, at Jenny hadde det vanskelig, hadde hun ærlig prøvet at hjælpe og trøste uten at spørre. Hun vilde rødmet bare ved tanken paa at gjøre noget av sine barn et paatrængende spørsmaal.
Men da han hadde set hende ligge der han hadde jo raset over det med, fortvilet . Han vilde jo ikke ha sluppet hende allikevel. Hvad hun hadde gjort han vilde frikjendt hende hjulpet hende, budt hende sin tillid, sin kjærlighet endda.
Gram hadde smilt litt og saa sa han: «Ja, jeg hørte jo godt, der var nogen inde paa atelieret.» Og saa hadde hun i forvirringen fortalt, at det var Helge, og at han hadde været de dagene i byen inkognito. «Kjære Jenny,» hadde Gram sagt, og hun hadde set, han var misfornøiet. «Det hadde dere da ikke behøvet at skjule for mig. Jeg skulde sandelig latt dere faa være i fred. Jaja.
Og nogen hadde grætt og jamret som Jenny nu men de kom over det med tiden; baade den ene og den anden var gift nu og hadde faat det godt . Men maken til fortvilelse som paa frøkenen hadde hun aldrig set Herregott im Himmel . At fætteren var reist sydover, først til Dresden og siden til Italien, like i de dage gutten døde, tilskrev frau Schlessinger i sit hjerte en stor del av Jennys fortvilelse.
Dagens Ord
Andre Ser