United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Nej, livet opdrager, ser du. Den daglige omgang med mig ; og så kommer der jo jævnlig et par begavede mennesker til os. Jeg forsikkrer dig, du vilde ikke kende Gina igen. GREGERS. Gina? HJALMAR. Ja, kære, husker du ikke, at hun hed Gina? GREGERS. Hvem hed Gina? Jeg ved jo aldeles ikke HJALMAR. Men husker du da ikke, at hun konditionerte her i huset en tid? Er det Gina Hansen ?
Nu er den hele vide jordens kreds forvandlet til en kold uhyre grav med blygråt hvælv, og under dette hvælv står du og jeg, forladt af lys og mørke, af død og liv, to hvileløse skygger. FURIA. Vi står ved målet, Catilina! CATILINA. Nej; et skridt endnu før jeg ved målet står. Frigør mig for min byrde! Ser du ikke, jeg går med Catilinas lig på ryggen? En pæl igennem Catilinas lig!
Og hun la til, hastig og forklarende: «Jeg maa gjøre færdig billederne mine paa atelier, ser du.» «Jamen » moren saa ganske forfærdet ut. «Du blir vel boende hjemme, Jenny?» Jenny svarte ikke straks. «Jeg synes ikke, det gaar an, barnet mit,» sa moren. «En ung pike kan ikke bo alene paa atelier.» «Nei du vet, jeg kan bo her,» svarte Jenny. Hun tok frem fotografiet av Helge, da hun blev alene.
»Jeg har været nede hos Semb og fået noget Tøj til Klæder,« svarer jeg i en ligegyldig Tone; »jeg syntes ikke, jeg vilde gå så slidt længer, man kan jo også være for karrig mod sit Legeme.« Han ser på mig og studser. »Hvordan går det forresten?« spørger han langsomt. »Jo, over Forventning.« »Har De fået noget at gøre nu da?«
Om jeg slumred eller våged, véd jeg ikke visst; tusend tanker jog hinanden uden ro og rist. Se, da lægger sig omkring mig mulm og skumring brat; og sin brede vinge sænker i min sjæl en nat, kun af lynblink gennemkrydset, mørk og rædselsfuld; og jeg ser mig i en hvælving, klam som gravens muld.
Og øjeblikkelig genvinder hun Fatningen, ser frækt på mig, rigtig overlegent ser hun på mig, og trækker sig så tilbage med en bebrejdende Bemærkning til sin Søn. Hun taler højt, så jeg kan høre det, og siger til ham: »Fy, du måtte skamme dig for at lade Folk se, hvor slem du er!«
„Nu er tiden kommet for os til at blande os i det, ikke sandt, Sir Ralph, siden vi ser den vanskelighet de er kommet op i?“ ropte Dale fra styrehuset. Han hadde stanset farten merkbart, og de bevæget sig nu nedover mot rydningen.
Longley stirret. „Jeg tror du ser syner, gut,“ sa han leende. „Der er jo ingenting at
Jeg har disse to smaa værelser heroppe paa Hægdehaugen lige i nærheden af den løkke, hvor jeg er født og har levet til mit tiende aar, da min far kom som foged til Numedal. Fra mit vindu ser jeg toppene af de to store kastanjetrær udenfor indgangsdøren til mit barndomshjem. De er ikke synderlig forandret.
FRU SØRBY. Ja, men det er nu visst og sandt, at årgangene kan være højst forskellige. De gamle årgange er de fineste. DEN NÆRSYNTE HERRE. Regner De mig til de gamle! FRU SØRBY. Å, langt ifra. DEN TYNDHÅREDE. Ser man det! Men jeg da, søde fru Sørby ? DEN FEDE HERRE. Ja, og jeg! Hvad årgange regner de os til? FRU SØRBY. Dem regner jeg til de søde årgange, mine herrer.
Dagens Ord
Andre Ser