United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Ja, herre gud, jeg ved det nok. Men du må jage på mig, Gregers. Der skal tid til, ser du. GREGERS. Du har meget af vildanden i dig, Hjalmar. RELLING. Se så; er nu den vildanden på færde igen? HJALMAR. Grosserer Werles vingeskudte jagtbytte, ja. RELLING. Grosserer Werles ? Er det ham, I snakker om? HJALMAR. Om ham og os andre. Gid fanden havde Dem! HJALMAR. Hvad er det, du siger?
„Nu ser vi fjeldlinjen reise sig, en vældig graa mur litt inde i landet,“ pekte Sir Ralph. „Det er de vestlige Ghatsbjerge.“ Kort efter passerte de Goa, og ved frokosttid var de paa flugt tversover Indien, en tur som ifølge deres beregninger skulde være tilende ved middagstid. Longley var nu saa meget bedre, at Dale da han stod op kl. 7, kunde fortælle ham de sidste begivenheter.
«Ja nei her ser vel ut jeg har ikke faat tørket støv her paa mange dage,» snakket fru Gram. «Vi er aldrig i denne stuen til hverdags nemlig, og jeg er uten pike fortiden. Hende jeg hadde, maatte jeg jage den værste lortsubbe, og saa svarte hun igjen ja saa sa jeg, hun kunde dra sin kos, jeg. Men faa en ny nei det er ikke raad, ser De og like gærne er de forresten allesammen da for den saks skyld.
Neimen Helge da .» Hun stanset, for hun følte, taarerne kom op i hendes øine. Og det var saa nyt for Jenny Winge at fælde taarer, at hun tidde, skamfuld og forskrækket over det. Men han hadde alt set det: «Jenny! Aa Jenny, har jeg gjort dig vondt? Aa Jenny min herregud. Der ser du selv.
På Jæmtelandsfjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. I ser, fru Inger, jeg trænger eder ikke; men både adel og almue har eder behov. FRU INGER. Det gamle omkvæd. OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. FRU INGER. Jeg véd det.
Ja, det var jo lidt forkært, sagde jeg forknyt, en Tankeløshed, en Distraktion, jeg indrømmed det. »Ser De, jeg må have en Mand, som i det hele taget ikke tager fejl af Tal,« sagde han. »Jeg beklager det; Deres Håndskrift er så tydelig, jeg synes også om Deres Brev forøvrigt, men . . . .« Jeg vented en Stund; dette kunde umuligt være Mandens sidste Ord. Han gav sig atter i Færd med Poserne.
Men nu står mine Øjne pludselig i Vand ved »Kommandørens« Venlighed, og jeg harker og hoster forbittret, forat gøre mig stærk. »Kommandøren« støder en Gang i Næsen; han står og ser på mig. »Har De noget at leve af imens, da?« siger han. »Nej,« svarer jeg, »jeg har ikke det heller. Jeg har ikke spist endda idag, men . . . . . .
Bønderne heromkring vilde holdt det for en voldshandling imod fru Inger; hun var da atter stegen i almuens gunst, og, ser I, det er ikke rådeligt. JENS BJELKE. Kan vel være. Men hvad gør jeg nu? Grev Sture er på Østråt, siger I. Ja, hvad hjælper det mig? Fru Inger Gyldenløve har sagtens, ligesom ræven, mange gemsler og flere end én udgang.
Aa Cesca engang imellem ønsker jeg bare saan en søndag formiddag forstaar du at jeg kunde svippe hjemom og ta en tur opover Nordmarken med Kalfatrus. Ja for han er et bra mandfolk da, ser du » Fransiska saa paa Jennys smilende ansigt i speilet. Saa plukket hun haaret ned igjen og begyndte at børste det ut paany. «Nei Cesca vi har ikke tid » «Joda. Kommer de fortidlig, kan de gaa ind til mig.
ELINE. Nu ja, lige godt; bliv kun ved! BJØRN. Og så begav det sig engang BJØRN. Hvad nu? Hvad går der af jer? BJØRN. Hvilket? ELINE. Det er der! Ja, ved Kristi kors, det er der! Hvor? ELINE. Hys; stå stille! Rør dig ikke; lad dig ikke se! Vent; der kommer månen frem . Kan du skimte den sorte skikkelse ? BJØRN. Ved alle hellige ! ELINE. Ser du, der vender hun Knut Alfsøns billede indad mod væggen.
Dagens Ord
Andre Ser