United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Borghild var saa rasende, for hun ikke hadde faat den, som var ældst, men bedstemor hadde uttrykkelig sagt, jeg skulde ha den, som var opkaldt. Jeg gik ned en morgen da, ser du, med det samme, der blev aapnet. Uf jeg syntes, det var saa flaut. Men jeg fik da pengene og gik op til Hans. Han spurte, hvordan jeg hadde skaffet dem, og saa sa jeg det. Saa kysset han mig.
Nu? Så er sagen tabt. En lykkelig forlovelse betinges ej blot af elskov, men af meget mer, familjelemmer, som man gerne ser, af sind, som under samme hat kan bringes. Og ægteskabet? Ja, det er et hav af lutter fordringer og lutter krav, som lidet har med elskov at bestille.
AURELIA. Min elskte, er du her? Aurelia! AURELIA. Sig, har du ventet på mig? Bort fra mig, kvinde! AURELIA. Catilina, tal! De mange mænd i våben ? Også du ? O du vil drage Ja, ved mørkets ånder, en lystig færd! Ser du, hvor sværdet blinker? Hedt tørster det; jeg går at stille tørsten. AURELIA. Mit håb, min drøm! Livsalig var min drøm! Og sådan vækkes jeg af drømmen CATILINA. Ti!
Ratjes haand faldt slapt ned. «Men er der da slet ingen raad?» «Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste holde det gaaende for halv eller trekvart fart. En times tid kanske, knapt det og.» «Hm!» Ratje sagde ikke et ord mere. Han bare krøb op igjen paa dækket. Skøiten var halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik han til rattet igjen og lagde baaden paa ret kurs. Han strøg sig over panden.
Siderne var saa runde han var tykkest paa midten, ser du . Og enden hans var saa komisk klemt sammen, litt spids jeg syntes naturligvis det var yndig det ogsaa. Aaja, hvor jeg syntes han var søt, den lille ungen min . Og saa døde han.
Redaktøren sidder ved sit Bord, med Ansigtet mod Vinduet og Pennen i Hånden, færdig til at skrive. Da han hører min forpustede Hilsen, vender han sig halvt om, ser lidt på mig, ryster på Hovedet og siger: »Ja, jeg har ikke fået Tid til at læse Deres Skitse endda.« Jeg blir så glad over, at han da ialfald ikke endnu har kasseret den, at jeg svarer: »Nej, kære, det forstår jeg nok.
Eg er enig med gutungerne i, at du ser ud som en abekat; men det er det samme, ka betaler du meg for at sætte deg ombord i baaden din?» Sogningen bed over agnet. Nu var hævnen indenfor rækkevidde. «En krone,» bød han flot væk. «Gaa hem og blaas. Vil du give ti?» «Nai,» kom det bistert tilbage. Denne verdens nydelser kan kjøbes for dyrt. «Nai,» sagde han endnu engang afgjort. «En krone og femti!
Monoplanet var nu blit synlig ogsaa uten kikkert; men nogen detaljer kunde de endnu ikke se med blotte øine. Bare Jack, som saa ualmindelig skarpt, utbrøt igjen, endda mer ophidset: „Jeg ser røkskyer nu, uten kikkert ogsaa. Jo, jeg gjør! Kan ikke du, Tony? eller Longley?“ Begge forsikret nei; men nu sa Sir Ralph bestemt: „Jack har allikevel ret.
Idag har jeg fri. Jeg tror, det er mest for hun ikke vil, jeg skal gaa alene og spekulere. Og saa reiser hun ut med mig, utenfor murene. Hun er aldeles som en mor for mig. Mia cara mammina.» «De er nok ordentlig glad i Deres veninde?» «Det skulde bare mangle. Hun er saa snil, saa snil. Jeg er sykelig og bortskjæmt jeg, ser De. Der er ingen uten Jenny som holder ut med mig i længden.
HJALMAR. Er du gåt fra huset, siger du? GREGERS. Ja, jeg er flyttet hen på et hotel. HJALMAR. Ja så. Nå, siden du er kommen, så ta' af dig og slå dig ned. GREGERS. Tak. HJALMAR. Her, i sofaen. Gør dig det mageligt. Så her er det altså du holder til, Hjalmar. Her bor du altså. HJALMAR. Dette her er atelieret, som du vel ser GINA. Men her er nu rummeligere; og derfor så holder vi os helst her ude.
Dagens Ord
Andre Ser