United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej; hvad skulde det være? MARGIT. Det er sandt. Og så? Han er kommen, Margit! Dengang vidste jeg ikke, hvem du mente; men nu ! MARGIT. Og hvad har du svaret ham? SIGNE. Å, det véd jeg ikke. MARGIT. Men, Signe, Signe; jeg fatter ikke, at du så snart ! Du har jo neppe kendt ham før idag.
Ved egne kræfter vindes sejren ej; hjælp udenfra Ak, dybt er Romas fald! Dets mure rummer ikke mænd med kræfter at styrte selv en vaklende ruin. CURIUS. Men er det også sandt, hvad du fortæller? CETHEGUS. Hvert ord er sandt. I dette øjeblik blev sagen afgjort. CURIUS. Og han leder alt? CETHEGUS. Han står for alting. Tal kun med ham selv. CURIUS. En selsom nat!
Det var jo Berta, den tid hun kom i huset. HJALMAR. Jeg synes, du 'skælver så i stemmen. Gør jeg? HJALMAR. Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke så? Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gåt og snakket om mig? HJALMAR. Er det sandt, kan det være sandt, at at der var et slags forhold mellem dig og grosserer Werle, den gang du tjente der i huset? GINA. Det er ikke sandt.
Kun det , og så intet videre? Kongemoder, sagde han. Og hvorfor ikke? Har ikke min slægt før mig rådet som konger, om de end ikke bar kongenavnet? Har ikke min søn den samme adkomst til Sture-slægtens rettigheder, som den anden? I Guds øjne har han det, så sandt der ellers er retfærd i himlen. Og disse rettigheder har jeg i angstens stund fraskrevet ham.
FRU SØRBY. Ja, men det er nu visst og sandt, at årgangene kan være højst forskellige. De gamle årgange er de fineste. DEN NÆRSYNTE HERRE. Regner De mig til de gamle! FRU SØRBY. Å, langt ifra. DEN TYNDHÅREDE. Ser man det! Men jeg da, søde fru Sørby ? DEN FEDE HERRE. Ja, og jeg! Hvad årgange regner de os til? FRU SØRBY. Dem regner jeg til de søde årgange, mine herrer.
Søt og indsmigrende, til akkompagnemang av klingende metalstrenger, flagret melodien, og hele Helges selskap sang refrænget med. Det var om amore og bacciare. «Det er en kjærlighetssang, ikke sandt?» «Fin kjærlighetssang,» lo frøken Jahrmann. «Frit for ikke at oversætte den. Men paa italiensk høres det altsaa nydelig ut.» «Aa denne er da ikke saa fæl,» sa Jenny Winge.
HJALMAR. Vogt Dem, siger jeg. GREGERS. Jeg skal forklare dig det. Min far gifter sig med fru Sørby. HJALMAR. Gifter han sig med hende! GINA. Å nej, Berta; blev det da endelig! Dette her er da vel aldrig sandt? FRU SØRBY. Jo, snille Relling, det er rigtignok sandt. RELLING. Vil De gifte Dem nu igen? FRU SØRBY. Ja, det blir nok til det.
„De to vi tænker paa at bruke, de nye paa 750 hestekræfter, er jo færdige alt.“ Dale saa nu spørgende paa Longley, som sat fordypet i tanker og røkte. Efter litt betænkning sa han: „Med de hjælpemidler og den arbeidsstok vi har, tænker jeg vi skulde være istand til at faa konstruert selve flyvemaskinen paa, la os si tre uker. Ikke sandt, Dale? Men da maatte vi ogsaa arbeide under høitryk.“
GINA. Nej, idag ikke. HEDVIG. Du skal se, der kommer nok nogen imorgen, far. HJALMAR. Gid det var så vel; for imorgen tænker jeg at ta' fat med hele mit alvor. HEDVIG. Imorgen! Nej men husker du da ikke, hvad det er for en dag imorgen? HJALMAR. Nå, det er jo sandt . Ja, så iovermorgen da. Herefter vil jeg gøre al ting selv; jeg vil være ganske alene om hele arbejdet.
Jack, 16 aar gammel, lever bare for lek og sport. Ikke sandt, din slyngel? Og her er Tony, 14 aar gammel. Han er slik en læsehest, at han alt vet mere end sin far.“ Nu kom bestyreren frem og hilste paa Sir Ralph, og blev præsentert for de andre, mens han lykønsket dem alle med den storartede flyvning.
Dagens Ord
Andre Ser