United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jeg har ikke spist siden igår i Drammen,« sagde Manden; »jeg ejer ikke en Øre, og jeg har ikke fået Arbejde endnu.« »Er De Håndværker?« »Ja, jeg er Nådler.« »Hvilket?« »Nådler. Forresten kan jeg også gøre Sko.« »Det forandrer Sagen,« sagde jeg. »De får vente her i nogle Minutter, så skal jeg gå efter lidt Penger til Dem, nogle Øre.«
GULDSTAD. Ej længer, frue, end det kan sig skikke; jeg klarer sagen til gensidigt held. Blot et minut på tomandshånd FRU HALM. Nu vel! Han flytter virkelig! STYVER. Skal jeg holde fruen! STRÅMAND. Med selskab, mener jeg. FRU STRÅMAND. Hvor er du, Stråmand? Find på et par ord, som kan fængsle dem, en ting, som er lidt morsom! Har fruen læst departementets bønskrift? STRÅMAND. Nu? FALK. Nu?
„Nej, det er just Sagen, han kan ikke faa fat paa det uden at have et Par Ord med fra dig. Slutteren har ved sædvanlig Tid været i Værtshuset i Dag, men du kom ikke.“ Det var sandt nok, Andrey mente ikke, at der nu var mere at gaa efter. „Saa vil jeg straks se at opsøge Slutteren!“ sagde Andrey. „Det er der ikke Tid til nu! Saa kommer du for sent til Toget!“ mente Georg.
Mødet forløb under en lysere og mere forhaabningsfuld Stemning end de foregaaende; hver enkelt følte, at Sagen umuligt kunde have været grebet bedre
Langsynet, som han var, kunde han snart skelne hver enkelt af de tre Fanger og opdagede nu, at Boris ingen Kappe bar, men kun en kort Trøje. Han var rimeligvis ikke bevæbnet. Hvilket Uheld! Men Levshin og Klein havde begge to deres Kapper paa, saa skulde de nok klare Sagen alligevel, og Fangerne var vel af samme Mening, siden de havde givet det aftalte Signal.
Men Andrey vidste, at de lige saa godt kunde falde paa at arrestere Halvdelen af Byens Indvaanere som at antage disse to glade og nydelige unge Herrer, der kørte forbi i Drosken, for mistænkelige Individer, og det fornøjelige ved Sagen fik ham ganske til at glemme den virkelige Fare, som altid laa paa Lur efter dem.
COEPARIUS. Man har fortalt, du vilde rejse bort og slippe sagen ud af dine hænder. CATILINA. Jeg vilde så. Dog, nu ej mer; nu lever jeg kun for dette ene store formål. LENTULUS. Men hvilket er dit formål da i grunden? CATILINA. Mit formål ligger højere, end du og måske nogen aner. Hør mig, venner!
STYVER. Tænk, samme dato indløb hendes svar; andragendet bevilget, sagen klar! FALK. Og du, du følte dig ved pulten større; du havde bragt din elskov på det tørre! STYVER. Naturligvis. FALK. Og aldrig mer du digted?
I farens time svigter han os troløst. GABINIUS. Ah, det er Catilinas venskab! COEPARIUS. Nej; troløs og fejg var aldrig Catilina! LENTULUS. Og dog, han drager bort. STATILIUS. Med ham vort håb. Hvor findes nu den mand, som kan os lede? COEPARIUS. Han findes ej, opgives må vort anslag. LENTULUS. End ikke, venner! Hør nu først, hvad jeg om sagen tænker. Hvad har vi besluttet?
Naar en saa klog Mand som David var Part i Sagen, maatte der sikkert være noget at tjene; hvorledes skulde David ellers kunne betale saa punktlig og saa rigelig, som han gjorde. Lokomotivets Fløjten i det fjerne sagde ham, at Petersborgtoget nu var ved at løbe ind paa Stationen. „Der er de!“ tænkte „Røde Sam“, idet han med Alvorsmine serverede en Snaps for en Politiembedsmand.
Dagens Ord
Andre Ser