United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Å, vær så snil at give mig et Ben til Hunden min!« sagde jeg. »Bare et Ben; der behøver ikke at være noget på det; den skal bare have noget at bære i Munden.« Jeg fik et Ben, et prægtigt lidet Ben, hvor der endnu var lidt Kød tilbage, og stak det ind under Frakken. Jeg takked Manden så inderligt, at han så forbauset på mig. »Ingenting at takke for,« sagde han.
Og i den Tilstand vilde De absolut gå ind et Sted og drikke Vin med mig. Nej, Tak!« »Det var altså for mit misserable Udseendes Skyld, at De ikke vilde gå med alligevel da?« sagde jeg. »Nej,« svared hun og så ned. »Nej, det skal Gud vide, det ikke var! Jeg tænkte ikke på det engang.« »Hør,« sagde jeg, »De sidder vist her i den Overtro, at jeg kan klæde mig og leve akkurat som jeg ønsker. De?
»Hvad skal De aldrig gøre mer?« »Jeg skal aldrig . . . . uf, nej. Gud bevare mig . . . . jeg skal aldrig kysse Dem mer.« »Skal De ikke det?« sagde jeg, og vi lo begge. Jeg strakte Armene ud efter hende, Og hun gled tilside, smutted væk, over på den anden Side af Bordet. Vi stod og så på hinanden en liden Stund, Lyset stod midt imellem os. »Forsøg at få fat på mig!« sagde hun.
Pigen boed i Køkkenet, hvor hun også sov om Natten. Jeg nærmed mig med megen Modvilje Døren og banked på; ingen svared, dog hørte jeg Stemmer indenfor. Manden sagde ikke et Ord, da jeg trådte ind, besvared ikke engang min Hilsen; han så blot ligegyldigt på mig, som om jeg ikke vedkom ham.
Jeg forsøgte at se på Færdselen omkring på Torvet foran mig og sysselsætte min Tanke med ligegyldige Ting; men det lykkedes mig ikke, og jeg beskæftiged mig stadig med Tikronen. Tilsidst knytted jeg Hænderne og blev vred. Det vilde såre hende, sagde jeg, hvis jeg sendte den tilbage; hvorfor skulde jeg da gøre det?
„Hør en Gang, Onesime,“ sagde han yderst venligt. „Jeg forstaar jo nok, at du er en skikkelig Fyr, og jeg vil give dig tre Rubler, hvis du kan hjælpe mig! Gør en Runde i de nærmest liggende Restaurationer og Kaféer og se, om du kan finde din logerende.“ „Jo, Deres Højvelbaarenhed! Men jeg er rigtignok nødt til at rejse til Poltava i Dag.“
Jeg ledte i mine Lommer efter noget at give Manden, forat komme i Samtale med ham, og jeg fik fat i min Barberbog, men gæmte den igen. Pludselig fik jeg i Sinde at være yderst fræk, jeg klapped mig på min tomme Brystlomme og sagde: »Tør jeg byde Dem en Cigaret?« Tak, Manden røgte ikke, han havde måttet høre op, forat spare sine Øjne, han var næsten blind. Takker forresten så meget!
Han, tosken, er stok sten blind og smisker og ler og gererer sig som en nybagt dæksgut i Schiedamsche Dyik.» «Jamen hvorfor taler du ikke til ham og faar ham fornuftig? Du har jo ellers talegaver nok.» «Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa Nevengaarden du og snak fornuft til patienterne og se om du faar dem fornuftige. Har jeg ikke snakket, tror du?
Der hvor endnu Skyggen laae sad hun bøjet ved sit Bord læsende i Herrens Ord. «Johnny kommer strax» hun sagde med et Haandtryk, varmt og lindt, dog af Styrke og gesvindt, som et fyrigt Hjertes Slag Han er blot ved Stranden nede, Færdingsbaaden at berede til vor Kirkefart idag.»
„Jeg skal vente, saa længe du vil, du kære Barn!“ sagde Andrey og kyssede hendes hvide Pande. „Lad os slet ikke tale mere om den Ting i Dag, hører du!“ Hun rystede energisk paa Hovedet hun maatte og skulde sige det, der laa hende paa Hjertet, netop nu i
Dagens Ord
Andre Ser