United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men det var bedst så; for nu gør jeg snart opfindelsen; og da tror doktor Relling, ligesom jeg, at far kan få lov til at bære uniformen igen. Jeg vil fordre det som min eneste løn. GREGERS. Så det er det med uniformen, som han ? HJALMAR. Ja, det er det, han mest higer og stunder efter. Du kan ikke forestille dig, hvorledes det skærer mig i hjertet for ham.
RELLING. Og dæmoniske naturer er ikke skabt til at gå lige på benene gennem verden; de må ud på afveje en gang iblandt. Nå, og De holder altså ud der oppe på det fæle svarte værket endnu? GREGERS. Jeg har holdt ud indtil nu. RELLING. Og fik De så inkasseret den fordringen, De gik omkring med? GREGERS. Fordringen? HJALMAR. Har du inkasseret fordringer, Gregers? GREGERS. Å snak.
GREGERS. Jeg trodde dog ikke, at jeg var så aldeles blind heller. RELLING. Å jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg mand, De også, ser De. GREGERS. Det har De ret i. RELLING. Jaha. De lider af et kompliceret tilfælde.
Hun må ha' trykket pistolen lige imod brystet og fyret af. GREGERS. Hedvig er ikke død forgæves. Så De, hvorledes sorgen frigjorde det storladne i ham? RELLING. Storladne blir de fleste, når de står i sorg ved et lig. Men hvor længe tror De den herligheden varer hos ham? GREGERS. Skulde ikke den vare og vokse for livet!
Nå, de to kommer da rigtig til rette tid. RELLING. Molvik bildte sig ind, at han kunde lugte sildesalat, og så var han ikke til at holde. Godmorgen for anden gang, Ekdal. HJALMAR. Gregers, må jeg forestille dig kandidat Molvik; doktor , ja, Relling kender du jo? GREGERS. Ja, så løselig. RELLING. Å, det er herr Werle junior. Ja, vi to har været i totterne på hinanden oppe på Højdalsværket.
For Relling og Molvik kommer nok også herop, tror jeg. Jeg traf just Relling på trappen, ser du, og så måtte jeg jo GINA. Nå, skal vi ha' de to også? HJALMAR. Herre gud, et par stykker mere eller mindre; det gør da hverken fra eller til. GINA. Er det noget, som bedstefar vil ha'? EKDAL. Å nej; det kan være det samme. Hm! Pas endelig godt på ham, så han ikke går ud.
GREGERS. Nu svarer jeg ikke på mere. WERLE. Farvel da, Gregers. GREGERS. Farvel. Nu gik han jo? GREGERS. Ja. RELLING. Den frokosten, den gik da i vasken. GREGERS. Tag på dig, Hjalmar; du må gå en lang tur med mig. HJALMAR. Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde? Var det noget om mig? GREGERS. Kom bare. Vi må snakke lidt sammen. Jeg går ind og trækker frakken på.
RELLING. Nå, så er De vel ble't så klog at slå lidt af på beløbet da, kan jeg tænke. GREGERS. Aldrig når jeg står foran et ægte, virkeligt menneske. HJALMAR. Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt. Lidt smør, Gina. RELLING. Og så et stykke flæsk til Molvik. Molvik. Uh, ikke flæsk! HJALMAR. Luk op, Hedvig; far vil ud. EKDAL. God morgen, mine herrer! Har havt god jagt idag. Har skudt en stor en.
RELLING. Så kommer De på hodet ned over trapperne; nu ved De det. Nej men, Relling! GREGERS. Ja, kast De mig bare ud . Det får De ikke lov til, Relling. Men det må jeg sige Dem, herr Werle, at De, som gjorde alt det fæle inde i kakkelovnen Deres, De skulde ikke komme til mig og snakke om stank. HEDVIG. Mor, der er nogen, som banker. HJALMAR. Se så; nu skal vi ha' det rend også! Uf da!
GINA. Ser du bare! HEDVIG. for portkonen sa', hun hørte, at Relling havde to stykker med sig, da han kom hjem i nat. GINA. Det var nok det, jeg tænkte. HEDVIG. Men det nytter jo ikke noget, når han ikke vil komme op til os. GINA. I det mindste så vil jeg da ned og snakke med ham. EKDAL. Du Hjalmar . Er ikke Hjalmar hjemme? GINA. Nej, han er nok gåt ud. EKDAL. Så tidlig?
Dagens Ord
Andre Ser