United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Først er det nu denne brydsomme retskaffenhedsfeberen; og så det, som værre er, altid går De og ørsker i tilbedelses-delirium; altid skal De ha' noget at beundre udenfor Deres egne grejer. GREGERS. Ja udenfor mit eget må jeg visselig søge det. RELLING. Men De tar så skammelig fejl af de store vidunderfluerne, som De tror at se og høre omkring Dem.
På et sligt vendepunkt, da hele hans liv har fåt et nyt grundlag ? Hvor kan De tænke Dem, at en personlighed som Hjalmar ? RELLING. Å, personlighed han! Hvis han nogensinde har havt ansats til den slags abnormiteter, som De kalder personlighed, så er både rødderne og trævlerne ble't grundigt exstirperet allerede i gutteårene; det kan jeg forsikkre Dem.
GREGERS. Hvad er det for to? GINA. Å, det er en, som har været huslærer HJALMAR. Det er en kandidat Molvik. GINA. og så er det en doktor, som heder Relling. GREGERS. Relling? Ham kender jeg lidt til; han praktiserte en tid oppe i Højdal. GINA. Det er rigtig et par vidtløftige mandspersoner.
RELLING. Ja, hvad mener De om det, at han, bjørnejægeren, går der inde på mørkloftet og jager kaniner? Der er ikke lykkeligere skytter til i verden, end han, den gamle manden, når han får tumle sig der inde mellem alt skrapet.
De er nok netop flyttet ind? GREGERS. Jeg flytted ind nu imorges. RELLING. Og nedenunder bor Molvik og jeg, så De har ikke langt til doktor og prest, om De skulde få brug for slige nogen. GREGERS. Tak, det kunde nok hænde; for igår var vi tretten til bords. HJALMAR. Å, kom nu ikke ind på det uhyggelige igen! RELLING. Du kan ta' det med ro, Ekdal; for dig træffer det s'gu ikke.
Jeg fløj over til madam Eriksen; men der var de ikke. Å, hvis han nu aldrig kom hjem igen mere! GREGERS. Han kommer hjem igen. Jeg skal bære bud til ham imorgen; og da skal De få se, hvorledes han kommer. Sov så trøstig på det, Hedvig. God nat. Mor, mor! Så går det, når der kommer galne folk og pressenterer den intrikate fordringen. Nå? HEDVIG. Jo, mor, jeg tror næsten, han er nede hos Relling
RELLING. Jo såmænd har han så; han gik omkring i alle husmandshytterne og præsenterte noget, som han kaldte «den ideale fordring». GREGERS. Jeg var ung dengang. RELLING. De har ret i det; De var svært ung. Og den ideale fordringen den fik De da aldrig honoreret så længe jeg var der oppe. GREGERS. Ikke siden heller.
HJALMAR. Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver eneste dag med opfindelsen; den fylder mig. Hver eftermiddag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde i dagligstuen, hvor jeg kan gruble i ro. Men man må bare ikke jage på mig; for det nytter ikke til noget; det siger Relling også. GREGERS. Og du synes ikke, at alle de anstalterne der inde på loftet dra'r dig bort og spreder dig for meget?
RELLING. Det var bra'; for inat var Molvik fæl. GINA. Er det sandt, Molvik? Molvik. La' os slå en streg over nattens hændelser. Sligt afhænger jo ikke af mit bedre jeg. Det kommer over ham som en indskydelse; og så må jeg ud med ham på rangel. For kandidat Molvik er dæmonisk, ser De. GREGERS. Dæmonisk? RELLING. Molvik er dæmonisk, ja. GREGERS. Hm.
HJALMAR. Det vil jeg ønske for min familjes skyld. Men la' os nu sætte os og spise og drikke og være glade. GREGERS. Skal vi ikke vente på din far? HJALMAR. Nej, han vil ha' sit ind til sig siden. Kom så! RELLING. Igår var Molvik stygt på støvlerne, fru Ekdal. GINA. Så? Igår igen? RELLING. Hørte De ham ikke, da jeg kom hjem med ham mat? GINA. Nej, jeg kan ikke sige det.
Dagens Ord
Andre Ser