United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gjorde sig tusinde Selvbebrejdelser og martrede sig uophørligt ved at sige til sig selv, at det var hans Skyld det hele! Imidlertid gik Dagene, og Politiets febrilske Iver begyndte at sløje af. Da man ikke fandt det ringeste Spor, antog man til sidst, at samtlige Deltagere i Overfaldet var rejste fra Byen.
Der , Gunnar, har du din vakkre gut! EGIL. Fader! Gamle Ørnulf vilde ikke gøre mig ondt, som du sagde da jeg rejste! Nu har jeg givet bod for din fader; nu tænker jeg nok vi kan forliges. Kan hænde! Er det en hæslig drøm, der forvilder mig! Du du bringer Egil hjem! ØRNULF. Som du ser; men det må du vide, at han har været døden nær. GUNNAR. Det ved jeg.
Det tog til at mørkne, og jeg kunde ikke blive Gutten var; han var måske gået ind. Jeg lagde Kagen forsigtigt ned, rejste den på Kant mod Døren, banked hårdt på og sprang min Vej med det samme. Han finder den nok! sagde jeg til mig selv; det første, han gør, når han kommer ud, det er at finde den! Og mine Øjne blev våde af Glæde, over, at den lille vilde finde Kagen.
Mørket var bleven end tættere, det var med Nød jeg kunde skimte Konstablens Ansigtstræk foran mig. »Såh,« sagde han, »stå nu op!« Jeg rejste mig straks; om han havde befalet mig at lægge mig ned igen, havde jeg også adlydt. Jeg var meget nedstemt og ganske uden Kraft, dertil kom, at jeg næsten øjeblikkelig begyndte at føle Sulten igen.
Han var henrykt over, at Tania havde givet dette lille Bevis paa Aandsnærværelse og Dygtighed, og var lykkelig ved at se det anerkendende varme Blik, det indbragte hende fra hans to Venner. Tania rejste sig for at tage Afsked; nu, da hun havde udrettet sit Ærinde, tillod hendes Taktfølelse hende ikke at blive her længer.
„Han er rimeligvis gaaet hjem for at skrive en Rapport til sin Chef om, hvorledes disse Slyngler af Nihilister benytter sig af stakkels fattige Folks Godtroenhed,“ sagde Zina leende. Næste Dag rejste Andrey til St. Petersborg med Anmodning fra Zina om at skaffe Penge til Sagens Fortsættelse. Vasily blev i Dubravnik.
Med den Tanke sovned jeg atter ind på Bænken . . . . Jeg vågned af, at Mennesker talte i min Nærhed, og da jeg havde summet mig lidt, så jeg, at det var lys Dag, og at alle Folk var kommet på Benene. Jeg rejste mig og gik bort.
FALK. Ja, så rejs hjem igen jo før jo heller; kryb ind, før vinter, under torvetaget. Se, i det unge Norge er det daget; den kække fylking tusend stridsmænd tæller, og morgenvindens strømning fylder flaget. STRÅMAND. Og, unge mand, ifald jeg rejste hjem med alle mine, ja med alle dem, som var igår mit lille kongerige, har ikke mangt idag da vendt sig om?
Som én Mand rejste alle sig op i Salen og stod i aandeløs Forventning. Der var en Stilhed, saa man syntes, man maatte kunne høre hvert enkelt Hjertes Slag de, der bankede i Dødsangst for dem, de stod nær, og de, der blot bankede i den voldsomme Spænding, som det usædvanlige dramatiske Optrin medførte.
Aldeles overvunden, besudlet og nedværdiget i min egen Bevidsthed, rejste jeg mig mekanisk op og begyndte at gå hjemad.
Dagens Ord
Andre Ser