United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Det gjorde vi vel begge,» sa hun som før. Han kastet sig pludselig med ansigtet ned i bakken. Hun bøiet sig og la sin haand paa hans nakke. «Lille lille lille Jenny aa lille Jenny hvad har jeg gjort imot dig » «Kjære » «Lille hvite fuglen min har jeg tat paa dig med mine stygge griske næver flækket de hvite vingerne dine » «Gert » hun tok hans hænder og snakket fort og heftig. «Hør paa mig.
Pludselig vendte han sig mot de andre og sa rolig: „Det er en hul klang her. Det kan naturligvis være en naturlig hulhet, men jeg synes vi skulde undersøke det.“ Dale kom ivrig med en kniv og begyndte at skrape væk det ytterste lag paa de steder hvor Longley hadde hørt den hule klang. Sir Ralph hjalp ogsaa til med sin kniv, og det var han som efter et par minutter ropte: „Kom her, Longley og se!
Ikke sige noget, ikke tiltale Pakket, men ganske rolig krølle sammen en stor Pengeseddel og kaste den i Øjnene på sine Forfølgere. Det kunde man kalde at optræde med Værdighed! Således skulde de have det, de Dyr! . . . . Da jeg var kommet på Hjørnet af Tomtegaden og Jærnbanetorvet, begyndte pludselig Gaden at svinge rundt for mine Øjne, det sused tomt i mit Hoved, og jeg faldt ind mod en Husvæg.
«Har du lyst at se det brev, som jeg fik fra Cesca her om dagen,» sa Jenny pludselig. «Tak. Jeg saa der laa brev til dig fra hende ja. Det var fra Stockholm?» «Ja. De er der nu kommer til at bli der i vinter.» Jenny tok brevet op av sin haandvæske og rakte ham. Kjære søte Jenny min! Du maa ikke være lei paa mig, for jeg ikke har takket endda for dit sidste brev.
Da tre minutter var gaaet havde sogningen udtømt saa meget af sin galde, at han besluttet sig til at akceptere Ratjes tilbud; men da hændte noget. Ratje skulde netop til at fiske op den første aare, da Dick pludselig afbrød ham: «Lad nu de narrestrekerne fare. Nu er der andet at tænke paa. Ser du derude i Kvarven?» Ratje lod aaren drive og skygget med haanden over øinene mod solen. «Donnerwetter!
Idet de rettet sig op, satte gutterne i et glædesskrik. Det var Sir Ralph og Dale. Sir Ralph opfattet øieblikkelig situationen, hævet sin revolver og skjøt. Han som var ifærd med at slaa til Jack, slap pludselig sit vaaben og satte i et smerteskrik. Dale vilde støte til den mand som stod med revolveren færdig til at skyte paa Sir Ralph.
Aa det var saa deilig saa deilig, og jeg syntes, livet var vidunderlig, og bare Lennart var trist og jeg syntes, han var det mest storartede paa jorden, og jeg var saa grænsesløst glad i ham, og det andet var bare tøiseri av mig syntes jeg pludselig. Saa slog jeg armene om halsen hans og saa sa jeg: «Nu vil jeg være helt din, for jeg elsker dig .»
Det var like ved en gaslygt der gik et sæt igjennem ham: det var dem han hadde lagt merke til paa Corsoen ieftermiddags. Som han hadde tænkt var norske. Han kjendte igjen det lyse skindtøiet til den høieste. Han fik pludselig et vildt indfald han vilde prøve et eventyr spørre dem om veien for at se, om de var norske skandinaver ialfald. Med litt bankende hjerte gav han sig til at følge efter dem.
Han standsede og betænkte sig; hans Plan kunde være god nok; men han løb den Risiko at afskære sig selv Tilbagevejen; havde han dog blot spurgt Zina om Navnet paa dem, der boede ovenover, hun vidste det rimeligvis. Saa hørte han pludselig en Dør blive hurtig aabnet og Lyden af Sporer og Sabler; al Tvivl var forsvunden. Politiet var der.
Men han saa ogsaa at et halvt dusin kraftige, brune karer med vilde bevægelser og løftede spyd fór om mellem de vaklende og øiensynlig ophidset dem til fortsat kamp. „Formodentlig anførere, eller kanske shamaner,“ forklarte Sir Ralph raskt. „De prøver sikkert at stive dem op til at ta imot mere pludselig død fra det høie.“ „De faar dem nok til,“ ropte Dale. „Se, nu sætter de sig alt i bevægelse.“
Dagens Ord
Andre Ser