United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lad mig se, du klæder dig i din bedste stads, så vore gæster kan sige: lyksalig hun, som fik Bengt Gautesøn til husbond. Men nu må jeg ud i madburet; der er fuldt op at tage vare på idag. Når jeg ser ham herinde, det er mig som blodet holdt op at rinde; det er som en kold, en knugende magt havde sig rundt om mit hjerte lagt. Jeg er hans viv! Hvorlænge varer et menneskes liv?
Jeg skal ikke gøre Dem noget ondt, jeg vil bare knæle for Dem et Øjeblik, knæle ned på Gulvet der foran Dem, blot et Øjeblik; må jeg? Nej, nej, så skal jeg ikke gøre det, jeg ser, De blir bange, jeg skal ikke, skal ikke gøre det, hører De. Herregud dog, hvorfor blir De så forfærdet? Jeg står jo stille, jeg rører mig ikke.
Ja, nu gik nok de fleste. HEDVIG. Så tidlig? HJALMAR. Ja, det var jo et middagsselskab. GINA. Lad mig hjælpe dig. HEDVIG. Jeg også. HEDVIG. Var der mange der, far? HJALMAR. Å nej, ikke mange. Vi var så en 12 14 personer til bords. GINA. Og du fik vel snakke med dem alle sammen? HJALMAR. Å ja, lidt; men det var nu især Gregers, som la' beslag på mig. GINA. Er Gregers lige styg endnu?
Din far og fru Sørby indgår jo nu en ægtepagt, som er bygget på fuld fortrolighed, bygget på hel og ubetinget åbenhjertighed fra begge sider; de stikker ingen ting under stol for hinanden; der er ingen fortielse bag ved forholdet; der er forkyndt, om jeg så må udtrykke mig, en gensidig syndernes forladelse imellem dem. GREGERS. Nå ja, hvad så? HJALMAR. Ja, men så er det der jo alt sammen.
Jeg sagde til mig selv, at om jeg fik Mad nu, vilde mit Hoved blive forstyrret igen, jeg vilde få den samme Feber i Hjærnen og mange vanvittige Påfund at kæmpe med. Jeg tålte ikke Mad, jeg var ikke således anlagt; det var en Besynderlighed ved mig, en Særegenhed. Kanske blev der en Råd til Husly, når det led på Kvælden.
I véd, eller I aner ialfald, at disse uroligheder har et større mål, end det, man almindeligvis tillægger dem, og vil derfor begribe, at vor konge ikke roligt kan se begivenhederne gå deres egen gang. Ikke sandt? FRU INGER. Bliv ved! NILS LYKKE. det tilfælde nemlig, at der i Sverig skulde findes en mand, som på grund af sin byrd havde krav på at kåres til folkets styrer.
Et Par Ark Papir på Bordet, belagt med tykt Støv, var al min Ejendom; det gamle, grønne Tæppe på Sengen havde Hans Pauli lånt mig for nogle Måneder siden . . . . Hans Pauli! Jeg knipser i Fingrene. Hans Pauli Pettersen skal hjælpe mig! Og jeg husker mig om efter hans Adresse. Hvor kunde jeg dog glemme Hans Pauli! Han vilde sikkert blive meget vred, fordi jeg ikke havde henvendt mig til ham straks.
Jeg havde gået i den samme Skjorte i mange Uger, den var ganske stiv af gammel Sved og havde gnavet min Navle itu; der kom lidt blodigt Vand ud af Såret, men det smærted ikke meget, kun var det så sørgeligt at have dette Sår midt på Maven. Jeg havde ingen Råd med det, og det vilde ikke gro igen af sig selv; jeg vasked det, tørred det omhyggeligt af og trak den samme Skjorte atter på.
Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode kæmper vil stille sig hen som dine håndgangne mænd; med utvingelig magt vil vi gå frem, stride og virke, og aldrig hvile før du sidder på Hårfagers kongestol. SIGURD. Hjørdis, Hjørdis, så har jeg drømt i min vilde ungdom; lad det være glemt; frist mig ikke!
EJNAR HUK. Så er vi fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan kåre os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde før os. Tænker du på Sture-slægten? EJNAR HUK. Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt om på odels-sæderne. De bedste blandt vore herremænd vanker fredløse på fjeldstien, hvis de endnu er til.
Dagens Ord
Andre Ser