United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, Gud bevare mig, hvordan De lever, unge Mand!« Hun trued med Pegefingeren og gjorde sig alvorlig. »Så sætter vi os da!« sagde hun. »Nej, ikke der nede ved Døren; De er så altfor tilbageholden; her oppe; De der og jeg her, så ja! . . . . Uf, det er nokså kedeligt med tilbageholdne Mennesker! Så må man sige og gøre alt selv, man får ingen Hjælp til noget.
Det saa ut som om menigheten var glad i at faa besøk av ham.“ „Ja, det var hyggelig at ha ham iblandt os igjen, og et saa kraftig møte vi fik,“ sa Malinda. „Ja, det var et godt møte,“ sa Martin. „Jeg tror virkelig Guds aand holder paa at faa overhaand i mange hjerter i menigheten, jeg,“ føiet han til. „Ja, det er sikkerlig en besøkelses tid som forestaar,“ sa Malinda.
Jeg syntes, det var godt vi var venner, saan som vi var . Saa ikke kjærlighet og alt slikt farlig og urolig kunde komme imellem os. Jeg syntes, du var for god til andet . Aa, herregud, hvor jeg vilde ønske, det ikke var blit forandret .» «Nu har jeg ingen følelse av, at det nogen gang har været anderledes,» sa han sagte. «Jeg elsker dig. Og jeg tror, du trænger mig.
Vi kan straks drage af Sted, hvis det passer Dem. Her er to Pas for Herrerne, og Damen faar min Datters hun møder os paa Vejen til Færgen.“ David oversatte Samuels Ord paa Russisk og rakte Vennerne de to Pas. Det var ikke almindelige Rejsepas, men et Slags Certificat, som udfærdiges for Folk, der bor ved Grænsen og i Forretningsanliggender er nødsagede til ofte at rejse frem og tilbage.
„Det er bedre, at vi sætter os ned, Helene!“ sagde den unge Mand. „Du skygger for Lyset med dine Krøller!“
Saa la han haanden paa Sir Ralphs arm og sa ærgerlig: „La os gaa. Jeg holder ikke ut at høre den grøtete stemmen hans længer.“ „Nei, ikke jeg heller,“ sa Sir Ralph og smilte. Men før de hadde faat vendt sig, hørte de tyskerens stemme igjen: „Saa bringe De altsaa ulykken over Dem selv.“ Dermed gik han et skridt tilbake og løftet den ene armen litt.
Mens jeg stod der i disse Betragtninger, kom en Mand forbi og gik ned i Kælderen. Han havde i Farten givet mig et lidet Stød; vi gjorde begge Undskyldning, og jeg vendte mig om og så efter ham. »Nej, er det dig?« sagde han pludselig nede i Trappen. Han kom op, og jeg genkendte ham. »Gud bevare os, så du ser ud!« sagde han. »Hvad har du gjort hernede?« »Å havt Affærer. Du skal herned, ser jeg?«
Den unge Pige havde øjensynlig en Del personlig Erfaring i at smugle eksilerede Landsmænd ind i Rusland, og omendskønt hun var adskillige Aar yngre end Andrey, gav hun ham dog mange værdifulde Raad. „Naar du nu atter er inde i Malstrømmen, saa lov mig ikke helt at glemme os her,“ sagde Helene med et Suk. „Skriv af og til til Vasily eller mig. Ogsaa jeg vilde gerne tilbage til Rusland.
Et Øjeblik fo’r der en vild Idé igennem hans Hoved om at raabe Boris’ Navn højt for muligvis at faa et Glimt af ham at se. Han var saa fortabt i sine Tanker, at Zina blev nødt til at tage hans Arm og trække ham af Sted. De fortsatte en Tid deres Vej i Tavshed; da Fængselsterrainet var et godt Stykke bag dem, spurgte Andrey: „Vilde han kunne se os, hvis vi gik forbi ved Dagslyset?“
Dagens Ord
Andre Ser