United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg var i den gladeste Stemning og drev om den ganske Eftermiddag i de mest befærdede Gader og så på Mennesker. Endnu før Klokken blev syv om Aftenen, gjorde jeg mig en Tur op til St. Olafs Plads og kiged i Smug op til Vinduerne i Numer 2. Om en Time skulde jeg se hende! Jeg gik i en let, dejlig Angst hele Tiden. Hvad vilde der ske? Hvad skulde jeg finde på at sige, når hun kom nedad Trappen?
Seer I nu, det hjælper ikke sig i Jorden at forstikke, hjælper ikke at forskandse sig mod Skrømt fra svundne Dage i Palladsers Marmorsale, eller Verden rundt at jage, for ei meer sig selv at sandse!» Og ved pludselig at bøje sig som Tigeren til Sprang, med en Flammen i sit Øje, der tilside Alle tvang, fat paa Damen greb den Gale skrigende, idet han plukte Fjer for Fjer af hendes Hat: «Af med denne Paafuglhale!» Perlebaandet op han lukte, strø'de rundt omkring dets Skat; rullende til alle Kanter Gyldenringe, Diamanter, plyndrede af Damens Fingre, imod Kvadergulvet klingre.
De seks kvinder som sov i „standen“ maatte op og lægge voksduker, regnfrakker og andet over maten, men det hjalp ikke. Unionsnekkeren hadde ikke lavet tæt tak, hvorfor det drøp alle steds, endog oppe i suppegryten. Der blev meget mat ødelagt den nat. Gamle Gurine Hendrum paadrog sig en voldsom forkjølelse som hun ikke kom over paa flere maaneder og et par andre av kvinderne blev syk.
„Det var slemt hun skulde bli syk,“ sa W. U. til Hendrickson da han kom ut til automobilen for at tale med Nelson. „Ja, men supperen skulde jo være „progressive“ og derfor kom den vel op igjen,“ sa Petter Hendrickson skjelmsk. Det gik forresten daarlig med tilstelningen den kveld.
Saa snart de modtog Ordren til at begive sig nedenunder, skulde Klein stikke et Stykke blaat Papir op i sit Vindu, som han kunde naa ved at staa paa en Skammel.
Ratje havde netop aflagt en fuldstændig beretning om turens begivenheder og Hinken var misfornøiet med resultatet som rimelig kunde være. Af og til stoppet han op og kastet nogen iltre spørgsmaal til Ratje, som besvaret dem med knusende ro. «Men gubevaremigvel mand, forstod De ikke, at det var penge De paa den maaden pumpet overbord? Blanke penge. Fire femtusen kroner kastet paa sjøen.»
Nævnte jeg mit Barn, min Viv, saae de op i Masten bare, sagde: «Kulingen er stiv,» pegte, uden meer at svare, paa i Nord en liden Prik. Det var Landsend , som forgik. Forud kun naturligviis, blandt Matroser og de Unge, turde jeg med sluppen Tunge give Klagerne til Priis. Men fra Skandsen var alt Chefen paa min Støi opmærksom bleven. «Manne hid! Hvad? Flæber han? Nu, for tusinde Ulykker!
Og da vinteren stod for døren, vilde han gjerne reise saa snart som mulig, helst først i november, det vil si, om tre a fire uker.“ Efterat pastor Setun hadde gjort tillysningene, stod Martin Warnes op og bekjendtgjorde opbyggelsesmøte og bønnemøte hos N. B. Olson den paafølgende onsdag aften.
„Nej, hvor kan du tro det?“ svarede Vennen. „Det vilde være rent umuligt; hun vilde jo bringe ham i den ene Forlegenhed efter den anden. Hun bor for sig selv i det Distrikt, hvor hun har sin Gerning.“ Georg tilføjede intet videre, men saa med et underligt Blik hvori der laa baade Ømhed og Sorg op paa sin Ven. Dette Blik forfulgte ofte Andrey; han kunde ikke forklare sig det.
Og Sjøen vugged derude i tung Ro, Skibe og plumpe, brednæsede Pramme roded Grave op i dens blyagtige Flade, sprængte Striber ud til højre og venstre og gled videre, mens Røgen vælted som Dyner ud af Skorstenene og Maskinernes Stempelslag trængte mat frem i den klamme Luft. Der var ingen Sol og ingen Vind, Træerne bag mig stod næsten våde, og Bænken, jeg sad på, var kold og rå.
Dagens Ord
Andre Ser