United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Er det himlens vilje, at Norge rent skal gå under, så går det under, hvad enten vi støtter det eller ej. OLAF SKAKTAVL. Og med den tro mener I, at jeg skal slå mig tiltåls? Jeg skulde roligt sidde og se til, nu, da timen er kommen? Har I glemt, hvad jeg har at hævne? Mit jordegods har de røvet og stykket ud imellem sig.
ØRNULF. Det har jeg næver og våben itil at hindre. Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem! Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg: angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis, og skal vel vide at ramme hende! DAGNY. Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres! Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!
Engang imellem saa vet jeg næsten ikke av mig . Men du kan skjønne bare for guttens skyld, om ikke andet saan likefrem hengi mig til utskeielser gjør jeg nu vel ikke heller . Igrunden vil jeg naturligvis selv forsøke at gjøre det bedste ut av livet vet du vel. Prøve at arbeide igjen selv om det ikke blir rart nu i begyndelsen.
Lad os nu bare ikke staa her og tøve da.» Helge fulgte efter med frøken Jahrmann og den svenske billedhugger. «Har herr Gram varit länge i Rom?» «Nei, jeg kom fra Florens i formiddag». Frøken Jahrmann lo litt. Helge blev flau. Han gik og overveiet kanske han allikevel hellere skulde si, han var træt, og saa gaa?
FRØKEN SKÆRE. Og Lind svor højt at blive! De begge føjed sig; hvad fattes da? STRÅMAND. Nej, de forviklinger er mig for stive! Men Herregud, hvem kommer striden fra? Her er uenighed på alle kanter. Nu får vi thevand. Gud ske lov. FALK. Hurra for venskab, thevand, kærlighed og tanter! STYVER. Men dersom sagen hænger sådan sammen, så kan den endes let til alles gammen.
Vi var blevet fine nu ombord i «Styggen II.» Vi havde solseil over hele agterdækket som var lastet med kasser og is for brislingens skyld. Om solseilet var der for min eller isens skyld skal jeg ikke kunne sige; men det er ligegyldig. Hovedsagen var at der i den smaahakkede is laa forvaret et halvt dusin selters, og at vi havde det som ellers hører til.
Død maa nu den Gamle være, og min Hustru, som ei kunde i det tomme Huus ernære uden Forsorg tvende Munde, enten har sig sat som før ved sin egen Faders Dør, med sin Lille i sit Skjød, for at æde Naadsensbrød, eller, kanskee bortstødt atter som foragtet Betlerkvind som en reent forloren Datter, Hun i Fattighospitalet er paa Byens Kost befalet af veldædig Magistrat tagen med sin Unge ind.»
Ved forenede bestræbelser blev de improviserte brækstænger brukt. Og endelig begyndte den forhærdede lem at røre paa sig. „Naa da!“ ropte Sir Ralph og drog pusten dypt. Nok et vældig angrep. Og de saa ind i en beksvart fjeldkløft. Sir Ralph, som var nærmest aapningen, tumlet hovedkulds ind mot det gapende tomme rum som viste sig i samme nu som stenlemmen hadde git efter for dem.
Nu gik det i flere Minutter aldeles udmærket. Replik efter Replik opstod fuldt færdig i mit Hoved, og jeg skrev uafbrudt. Jeg fylder den ene Side efter den anden, sætter afsted over Stok og Sten, klynker sagte af Henrykkelse over min gode Stemning og ved næsten ikke af mig selv. Den eneste Lyd, jeg hører i denne Stund, er min egen glade Klynken.
«Skjønner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal gaa en dag længer med denne vidunderlige submarine baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen repareres. Og nu har vi lidt penge, altsaa maa det gjøres nu, og vi maa heller begynde idag end imorgen.» Der kom et forunderlig træk om Ratjes mund. Han sad endnu med bankbogen i haanden og blev siddende og bladet i den ganske aandsfraværende.
Dagens Ord
Andre Ser