United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jeg har desværre et helt Lager af Sengeklæder,« svared han, og da jeg havde fået det oprullet, kasted han et eneste Blik på det og råbte: »Nej, undskyld, det har heller ikke jeg noget Brug for!« »Jeg vilde vise Dem den dårligste Side først,« sagde jeg; »det er meget bedre på den anden Side.« »Ja, ja, det hjælper ikke, jeg vil ikke eje det, og De får ikke ti Øre for det noget Sted.«
He, en ganske rigtig Bemærkning, forsvarligt tykt Enggræs . . . . En Række af flygtige Idéforbindelser løb mig i denne Stund gennem Hovedet: Fra det grønne Græs til et Skriftsted om, at hvert Liv var som Græs, der antændtes, derfra til Dommedag, når alt skulde brænde op, så en liden Afstikker ned til Jordskælvet i Lissabon, hvorpå der foresvæved mig noget om en spansk Spyttebakke af Messing og et Penskaft af Ibenholdt, som jeg havde set nede hos Ylajali.
HJALMAR. Nå vel. Jo, ser du, jeg synes, det er noget så oprørende at tænke sig til, at nu blir det jo ikke mig, men ham, som realiserer det sande ægteskab. GREGERS. Nej men hvor kan du da sige sligt! HJALMAR. Jo visst blir det så.
Longley gik for at løse Kerr av, og Dale satte sig i salongen og pratet litt med gutterne. Litt før det blev aldeles mørkt, gik de forut og saa ned. Dypt nede kunde de saavidt se jorden, taaket og utydelig. Gutterne stod ved taarnvinduerne og saa ut. „Jeg ser en lang stripe av noget ikke langt foran os,“ meldte Jack. „Det maa vel være en fjeldkjede?“
Kom så og hjælp mig, Hjalmar! HEDVIG. Å ja, gør det, far! Ja ja da. Hvad er det for noget? GINA. Å, De må såmænd ikke tro, det er noget videre rart. Gennem døråbningen ses et stort, langstrakt, uregelmæssigt loftsrum med krinkelkroge og et par fritstående skorstenspiber. Må gerne komme belt hen, De. Hvad er det så egentlig? EKDAL. De kan jo se efter. Hm. Dette her hører far til, skønner du.
Toget suste forbi den lille landstation, der man stod av til Tegneby. Jenny saa utover jorderne der gik kjøreveien. Gaarden laa langt indpaa bak den lille granskogen. Der var kirketaarnet. Rare lille Cesca, hun gik meget i kirkerne sat der og følte sig tryg og gjemt i en gammel stemning av nogen overjordisk styrke. Hun trodde noget visste ikke selv hvad, men hun hadde skapt sig enslags gud .
Skulde I senere ville mig noget, så behøver I bare at lukke på den anden dør til højre derinde i riddersalen; jeg skal da straks være ved hånden. NILS LYKKE. Godt. JENS BJELKE. Hør, véd I hvad, kære ven og bror, dette her bliver nok et lumpigt felttog for os beggeto. JENS BJELKE. Så? For det første er der nu liden ære i at gøre jagt på slig en opløben pojk, som denne Nils Sture.
Ja du hadde jo advaret mig om det der, som jeg manglet instinkt for, og Gunnar hadde skjendt, og frøken Linde husker du sa engang like ut, at naar maa hidset op en mand, saa gik han til en anden .» Jenny stivnet av skræk, der hun laa. Cesca nikket ned i puterne: «Ja jeg spurte ham altsaa om noget slikt den morgenen .» Og Jenny blev liggende maalløs. «Jeg forstaar nok, at det kan han ikke glemme.
HJALMAR. Tror du, det skulde være en snare nu igen? GREGERS. Da han var her imorges, sa' han: Hjalmar Ekdal er ikke den mand, som du indbilder dig. HJALMAR. Ikke den mand ! GREGERS. Du skal få se det, sa' han. HJALMAR. Du skulde få se, at jeg lod mig afspise med penge ! HEDVIG. Men, mor, hvad er det da for noget? GINA. Gå ud og tag af dig tøjet.
Og da jeg slet ikke kunde komme længer, satte jeg mig til at stirre med vidåbne Øjne på disse sidste Ord, dette ufuldførte Ark, glante på disse underlige, skælvende Bogstaver, der stritted op fra Papiret som små hårede Dyr, og jeg forstod tilsidst ikke noget af det hele, jeg tænkte på ingen Ting. Tiden gik.
Dagens Ord
Andre Ser