United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Selv mange av de indianere, som hadde slaat sig ned paa regjeringens reservationer, sluttet sig til ham, og den styrke, som stod under hans kommando, tællet tilslut mindst ti tusen krigere. De var alle forsynt med de mest moderne geværer og rikelig ammunition, som de hadde skaffet sig over Canada.
Longley vendte lygten ret ned: „Det er den stenlemmen som passer til det hullet vi ser gjennem.“ „Er der ikke smaa mindre huller i gulvet like ved den?“ spurte Tony. „Ganske rigtig. Gjennem dem har vandet sildret ned. Har du nu et rep, Dale?“ „Ja, men det er ved det andre hullet.“ „Vilde du hente det? Og du Tony, løp til din far og bed ham komme hit.“ Dale hoppet op. „Hvad vil du saa gjøre?“
Atter engang standsed jeg ved Døren og vendte om. Denne strålende Følelse af at være kommet ovenpå henrykte mig og gjorde mig taknemlig mod Gud og Alverden, og jeg knæled ned ved Sengen og takked Gud med høj Røst for hans store Godhed mod mig denne Morgen.
Det er da et ondskapsfuldt vindkast kan hæve ham det ene øieblik, for saa i det næste at slynge ham til jorden. Efter stadig at være kommet længer og længer ned, slog Dale motoren av for et øieblik og styrte biplanet nedover i glideflugt. Men idet han gjorde dette, vilde ulykken at et vindstøt, værre end noget av de foregaaende, pludselig rammet maskinen.
Jeg hører graven til; hist er mit hjem; jeg er en flygtning fra de dødes dale; med dagens komme må jeg ned til dem. Du tror mig ikke. Tror ej, jeg har siddet i Plutons sal imellem blege skygger? jeg siger dig, jeg var der ganske nylig, hinsides floden og de sorte sumpe. CURIUS. Så før mig did! FURIA. Dig? CURIUS. Ja; jeg følger villig, går selv din vej igennem dødens nat! FURIA. Det kan ej ske.
„Jorden er liten allikevel,“ sa Sir Ralph smilende, „idetmindste naar vi ser den fra slik en høide.“ „Seks tusen fot,“ ropte Dale. Sir Ralph saa ned og fik øie paa en fin taake som svævet som et slør mellem dem og jorden. Det syntes at vokse og brede sig utover. I
Jeg stod en Stund og overvejed. En mat Sved trængte frem i mit Ansigt og sived ned i mine Øjne. Følg med en Tur på Bryggen! sagde jeg til mig selv. Det vil sige, hvis du har Tid? Og jeg bukked for mig selv og gik ned til Jærnbanebryggen. Skibene lå derude, Sjøen vugged i Solskinnet.
Jeg blev forbittret, gik henad Gaden og græd, bandte de grusomme Magter, hvem de end var, som forfulgte mig så, svor dem ned i Helvedes Fordømmelse og evige Kval for deres Usselhed.
Bill erklærte, at det var netop det, som general Hazen hadde git ham ordre til, og et øieblik efter red han som en fri mand ut av leiren. Nogen av indianerne var imidlertid blit mistænksomme og fulgte efter ham. Bill red først i den retningen, hvorfra kvæget kunde ventes; men da han var kommet ned en høi bakke, som skjulte ham for rødhudene, satte han kursen mot fort Larned.
Hallo, der slipper de ned mere vandballast. Men vi faar nok være litt forsigtige, gutter, naar vi nærmer os dem. Jeg ser to uhyggelige kanoner paa styrebroen.“ „Det har jeg ogsaa set,“ sa Longley. „Og da denne historien sikkerlig ender med at vi utveksler bomber og blykuler, saa tænker jeg det er bedst jeg forbereder mig. Skal jeg faa de samme hjælperne mine nu ogsaa?“
Dagens Ord
Andre Ser