United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jærn om Hænder og Fødder, nej, blot om Hænderne, kanske blot den ene Hånd; Skranken, Vagthavendes Protokol, Lyden af hans Pen, som skrabed, kanske tog han en ny for Anledningen; hans Blik, hans farlige Blik: , Hr. Tangen? Cellen, det evige Mørke . . . . Hm. Jeg knytted Hænderne heftigt sammen, forat give mig Mod, gik hurtigere og hurtigere og kom til Stortorvet. Her satte jeg mig.

En Uges Tid gik i Herlighed og Glæde. Jeg var over det værste også denne Gang, jeg havde Mad hver Dag, mit Mod steg, og jeg stak det ene Jærn efter det andet i Ilden. Jeg havde tre eller fire Afhandlinger under Arbejde, der plyndred min fattige Hjærne for hver Gnist, hver Tanke, som opstod i den, og jeg syntes, at det gik bedre end før.

ELINE. Hvo har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, når det gøres behov? FRU INGER. Stille, barn; jeg kunde tage dig ordet. ELINE. Hvordan, min moder? FRU INGER. Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kunde dog, lad mig først tale til ende.

Jeg kunde simpelthen ikke længer, kunde ikke engang rette mig op fra min skæve Stilling; således, som jeg var falden ind mod Væggen, således blev jeg stående, og jeg følte, at jeg begyndte at tabe Besindelsen. Min vanvittige Vrede forhøjedes blot ved dette Anfald af Udmattelse, og jeg løfted Foden og stamped i Fortouget.

Det begav sig, at jeg kom ud paa andre eventyr og farter, saa der gik maaneder før jeg saa mine venner Ratje og Darling igjen. Men saa en dag ud paa vaarparten fandt jeg «Styggen II» fortøiet langs Tyskebryggekaien og jumpet ombord. Dick Darling stod i maskinkappen og Jonas Ratje støttet sig mod styrehusdøren. Dick var bleg, og saa svært daarlig ud.

Hist, mod syd, ligger Danmark. ELINE. Og er det langt herfra? Mere end hundrede mile? NILS LYKKE. Meget mere. Havet ligger mellem Danmark og eder. Tanken har mågevinger. Havet stanser den ikke. Der er ellers et sjeldent stof i denne unge kvinde. Hun er stolt. Skulde jeg virkelig beslutte mig til ? Nej; heller ydmyge hende. Hvem skulde tænkt sligt muligt herefterdags? Væk med dette!

Hun sit Hertugindeliv elsked kun som Tidsfordriv, som en Døven af den Smerte, der paa hendes Indre aad, som en Latterkuur mod Graad, som en Ruus, der lod forglemme stundom gamle Minders Stemme, der med gnedne Glasses Lyd gjennemskar den hele Fryd ...Stundom kun? nei, Mary heller sjelden saa lyksalig var; thi hun i sit Hjerte bar paa en skaanselløs Fortæller, som i hver en ensom Stund ja selv midt i Assembleen og i Kontradands-Karreen det til hendes Rædsel hændtes aabned pludselig sin Mund til Historien, som endtes: «Ve! i al den Glands du har, hvad Du er og hvad Du varHvor forgjæves high-lifes Glæde gjennemleves!

Og desuden Beachyhead ei af Stort og Lidet veed. Linjeskibe eller Baade, Joller eller Men of war' er svæve paa dets Stormkasts Naade, magtesløse mod dets Vrede, som det Støvfnug Løven karer op i Røg fra Ørknens Grund, og som farer ud og ind af Dyrets hede vide, flammerøde Mund. Se histud mod Vest!